Carla Mickelborg i kærestesorg: Vil have eksen tilbage

Carla Mickelborg er åben for kærligheden, men hun er også åben for fortiden.

36-årige Carla Mickelborg har længe haft en drøm om at blive tv-vært, og nu kan hun endelig udleve den som vært på "Love Island Danmark". 

Og at hun skal stå i spidsen for et kærlighedsprogram, passer influenceren helt perfekt, da emnet kærlighed - og ikke mindst selvkærlighed - er noget, hun selv taler meget åbent og ærligt om på sine sociale medier. 

LÆS OGSÅ: Mette Sommer i vildrede: Står overfor kæmpe beslutning

Tilbage i juli åbnede hun også op om sin hjertesorg efter bruddet med ekskæresten Carl, som hun havde dannet par med i tre år. 

Da HER&NU/Realityportalen møder værten i den luksuriøse "Love Island"-villa på Gran Canaria, giver hun status på sit kærlighedsliv. 

- Jeg vil gerne finde kærligheden, men jeg er ikke på jagt. Jeg gør min ting, jeg arbejder – lige nu er jeg her. Når jeg kommer hjem, skal jeg istandsætte min lejlighed, siger Carla, der hverken er på datingapps eller er interesseret i, at få dateinvitationer i indbakken. 

For selvom hun er åben for kærligheden, lægger hun heller ikke skjul på, at hun stadig er i kærestesorg. 

LÆS OGSÅ: Christian Grau i byen med sin nye kæreste

- Jeg tænker stadig på min ekskæreste og vil egentlig bare gerne have ham tilbage, siger Carla Mickelborg og uddyber: 

- Det, jeg vil, er, at jeg vil have den, som er den rigtige for mig, og som også vil mig, og hvor vi har det godt sammen. Det kan godt være, det kunne blive ham, men det kan også være, at det ikke bliver ham. Så jeg er åben for, at det kan gå mange veje. Jeg er ikke fast besluttet, jeg er egentlig bare åben for, at det rigtige lander, når det skal, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Mine negative svigerforældre suger al glæde ud af mit liv

Kærligheden skal - ifølge Carla - gerne ske organisk og i det virkelige liv. 

- Jeg er ikke klar til noget datinghalløj lige nu. Men jeg er åben for, hvis det sker i virkeligheden, hvor man møder et menneske. Jeg vil ikke have lyst til at tage den videre fra en eller anden tilfældig, som skriver, deler hun. 

Du kan se hele interviewet med Carla Mickelborg øverst i artiklen.