I mors fodspor: Flittige Frederik
Kronprinsen havde en god oplevelse i sin mors fodspor.
I den kongelige familie er det dronning Margrethe, der er kendt for sin begejstring for håndarbejde, men da kronprins Frederik, 53, i tirsdags besøgte det beskyttede værksted Elmegade i Vejen, gik han sin mor i bedene.
LÆS OGSÅ: Frederiks rørende gensyn: Han har passet på mig
På værkstedet har de travlt med at sy 90.000 medaljer til årets Royal Run om et par måneder. Og efter en kop kaffe og en rundvisning gav kronprinsen en hånd med ved en symaskine. Besøget vakte stor glæde blandt gruppen af psykisk og fysisk handicappede, der arbejder i værkstedet, og kronprinsen havde også selv en god oplevelse.
– Jeg synes, det er spændende at besøge et værksted som det her, hvor der er mulighed for, at alle fra forskellige baggrunde i samfundet kan bidrage. I det her tilfælde med medaljens sammensætning, sagde
Frederik til TV Syd.
LÆS OGSÅ: Nu griber kronprinsparret ind: Beskytter Isabella
Han tog sig god tid til at tale med alle og takkede dem for deres fine arbejde.
– At komme ud og se gode mennesker, der er stolte af det, de laver, er fantastisk, sagde han med glæde i stemmen.
Kronprinsparret løber selv med, når årets Royal Run afvikles over hele Danmark 2. pinsedag. Kronprinsen er med i Aalborg, Aarhus og København, mens kronprinsessen løber med i de to nye værtsbyer, Kolding og Næstved. Kronprinsparrets tre yngste børn og prins Felix løb sidste år med i hovedstaden, mens det er forventet, at prins Christian deltager med sin mor i Næstved, hvor han går på Herluftsholm Gymnasium.
LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary afslører: Sådan opdrager vi børnene