Hemmelig frokost før familiemiddagen: Samlet igen
Dronningen blev overrasket med en middag i taffelsalen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.
Da det officielle program sluttede efter den kirkelige højtidelighed i Roskilde, var der mange overraskelser i vente. Mod forventning spiste den kongelige familie ikke frokost sammen på Amalienborg.
I stedet var prinsesse Benedikte vært for dronning Margrethe i sin lejlighed i Christian 8.s Palæ, mens prins Joachim og prinsesse Marie spiste frokost med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i deres hjem. Det bekræfter kongehuset overfor HER&NU.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Tvillingerne i byen med mor
Der har været mange spekulationer om de to pars forhold, ikke mindst efter det interview, prinseparret sidste forår gav det franske ugeblad Point de Vue. Her udtrykte Joachim frustration over sin udefinerede rolle i arvefølgen men sagde samtidig, at han ønskede at tale med sin storebror om det.
– Det håber vi. Men for nu er vi i Frankrig uden mulighed for at rejse, lød det dengang.
Muligheden for at tale sammen bød sig heldigvis sidste i fredags, og det har uden tvivl været en stor glæde for dronningen at se sine sønner og svigerdøtre sammen på den store dag.
LÆS OGSÅ: Tvillingernes søde gestus: Vincent og Josephine hyldede Mary
Om aftenen ventede der majestæten en dejlig overraskelse. Kronprinsparret
var værter for en middag, hvor prins Joachim, prinsesse Marie, alle dronningens børnebørn og prinsesse Benedikte også var inviteret.