Gifteklar sølvræv raser: Jeg slår dem ned
Skuespilleren George Clooney raser stadig over, at kendt avis påstod, at hans svigermor ville forpurre ægteskabsplanerne med topadvokat.
- Det ville være sjovt at banke dem lidt. Det er nogle virkelig slemme fyre.
Sådan lyder reaktionen fra sølvræven, skuespilleren George Clooney, til magasinet Variety et par uger efter, at avisen Daily Mail i en artikel påstod, at Clooneys forestående ægteskab med topadvokaten Amal Alamuddin var i alvorlig fare for at blive aflyst og misbilliget.
Artiklen, der startede hele dramaet, hævdede nemlig, at Amal Alamuddins mor modsagde sig det forestående ægteskab på grund af alt for store kulturelle forskelle mellem sin datter og Clooney. Derudover påstod artiklen, at svigermoren var medlem af den religiøse gruppe Druse, som forbyder datteren at gifte sig med andre, der ikke er medlem.
Det fik en rasende Clooney til i et åbent brev til avisen blandt andet at skrive: "For det første er intet af historien faktuelt sandt", "Amals mor er ikke en Druse", og "Hun er på ingen måde imod vores ægteskab."
LÆS OGSÅ: Brangelina danner atter par på skærmen
Undskyldt falsk billede
The Daily Mail har siden undskyldt og fjernet den falske artikel og tilbudt Clooney en snak om hændelsen. Men den dobbelte Oscarvinder og tidligere notoriske ungkarl godtager stadig ikke undskyldningen:
- Hvis der er én ting, der er værre end selve den falske historie, så er det den efterfølgende såkaldte "undskyldning," sagde han nogle dage efter til USA Today.
George Clooney var fra 1989 til 1993 gift med skuespillerinden Talia Balsam. Efter skilsmissen svor han offentligt, at han aldrig nogensinde ville gifte sig igen. Faktisk har han væddet med skuespillerinderne Julia Roberts, Sandra Bullock og Michelle Pfeiffer om, at han aldrig ville sige ja til ægteskabet igen. Pfeiffer fortalte i 2007, at hendes væddemål med Clooney nu lød på en halv million kroner.
Ifølge Clooneys seneste udmelding må han snart til lommerne for de mange tabte væddemål mod kendisveninderne.
LÆS OGSÅ: Beyoncé medvirker i husmor-porno
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.