Ulrik (Foto: DR/Snowman Productions ApS)

'Gift ved første blik'-Ulrik efter skilsmissen: Jeg har mistet modet

Det har været en hård tid for Ulrik, som i tirsdags blev i droppet af Ane efter to uger i eksperimentet.

Det startede godt for Ulrik Pihl og Ane-Marie Fleischer i 'Gift ved første blik'. Parret kunne lide, hvad de så og havde en fantastisk bryllupsdag.

Sidenhen gik det dog ned af bakke, og i tirsdagens program smed Ane håndklædet i ringen og afsluttede eksperimentet. Det er noget, som har taget hårdt på Ulrik.

- Det er noget af en mavepuster, som jeg lige har fået, da jeg jo bestemt havde håbet på et andet udfald. Lige nu har jeg nok mistet modet for at finde kærligheden, men jeg vil da håbe på, at det kommer tilbage, siger Ulrik til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Lige nu fortryder jeg måske lidt, at jeg deltog i programmet. Det slutprodukt, som jeg havde håbet på, kom jo aldrig. Men måske ser jeg anderledes på det hele, når der er gået nogle måneder.

LÆS OGSÅ:Gift ved første blik’-Ulrik: Jeg har ikke meldt mig for at blive kendt

Nej tak til Tinder

Ane har efter tirsdagens brud udtalt, at hun nu er klar til at komme på datingsider og Tinder. Det er dog bestemt ikke noget, som Ulrik har tænkt sig at benytte sig af.

- Jeg har ikke selv mødt en ny og dater heller ikke, så det var da bestemt ikke rart at læse, at Ane var klar til Tinder. Det var lidt hårdt. Desuden synes jeg, at Tinder lyder ret overfladisk, så jeg kommer hvert fald ikke selv til at være aktiv på datingsider, forklarer Ulrik og tilføjer:

- Selvom det er hårdt lige nu, så har jeg bestemt også lært noget af eksperimentet. Vi blev jo testet helt vildt og brugte tid på fordybelse omkring os selv og livet. Og så har jeg da helt sikkert fået flere hår på brystet.

Se galleriet med Ulrik og Ane øverst.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Lene: Sådan føles det at se sig selv på tv

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.