'Gift ved første blik'-par: Sådan går det i dag
Randi og Niels blev sat sammen i 'Gift ved første blik', men hvordan har de det, og er de stadig sammen?
Kærligheden begyndte at blomstre mellem Randi Jespersen og Niels Pold, da parret blev sat sammen i den seneste udgave af 'Gift ved første blik'. Og kærligheden blomstrer i den grad stadig mellem parret. Faktisk går det så godt, at de snart får fælles adresse.
TAG TESTEN: Hvilken ‘Gift ved første blik’-type er du?
- Jeg er simpelthen så lykkelig over det match, der blev lavet, fordi vi passer så fint sammen. Vi er ikke officielt flyttet sammen endnu, men jeg er det meste af tiden hos Niels, og planen er, at jeg flytter ind inden længe, siger Randi i en pressemeddelelse fra Destination Bornholm ifølge Bornholms Tidende.
I programmet så seerne, hvordan Niels og Randi tog på bryllupsrejse på Bornholm. Parret blev i den forbindelse så glade for øen, at de allerede har besluttet sig for at fejre deres bryllupsdag der igen senere i år.
– Bornholm vil altid stå som noget særligt for os, fordi det var her, vores tid sammen startede. Vi talte vi ret tidligt om, at det kunne være sjovt at vende tilbage på vores første bryllupsdag, og derfor er vi meget glade og også lidt overvældede over, at vi nu har fået opholdet foræret. Det er en rigtig dejlig overraskelse, siger Niels Pold, der har fået et forlænget weekendophold på øen foræret af Destination Bornholm og rederiet Færgen.
Se flere billeder af parret i galleriet over artiklen.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-deltager: Har ikke haft sex i to år
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Gift ved første blik’-baby på vej
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.