Martin fra 'Gift ved første blik' (Foto: Snowman Productions ApS)

’Gift ved første blik’-Martin: Derfor fortalte jeg ikke om min religion

Der var en grund til, at Martin ikke fortalte Birgitte om sit kristne livssyn på bryllupsdagen.

Da 59-årige Martin Asholm meldte sig til DR’s ’Gift ved første blik’, var et af hans kriterier, at hans match skulle acceptere, at han var kristen.

Det lagde han ikke skjul på over for eksperterne, forklarer han til Realityportalen.dk.

Derfor regnede han med, at den kvinde, han skulle giftes med på tv, var blevet udvalgt med det for øje – at hun kunne acceptere hans kristne grundsyn.

– Jeg tror, eksperterne har afklaret det med Birgitte på forhånd, så derfor siger jeg ikke noget til hende i løbet af bryllupsnatten. Der var så meget andet, der var vigtigere, siger Martin.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-Ulrik om ekskonen Ane: Vi er ikke på julekort

LÆS OGSÅ: Ny ‘Gift ved første blik’-deltager: Man skal kæmpe

Ekspert: Hans kristne tro virkede ikke vigtig

Gert Martin Hald var ikke nervøs for at matche Martin og Birgitte. (Foto: DR)

I stedet fik Birgitte oplysningen gennem sine venner, som havde været med til brylluppet og talt med Martins venner og familie.

Og som man kunne se i tirsdagens afsnit af programmet, var det tæt på at koste parret bryllupsrejsen, da hun pludselig stillede spørgsmål ved, om hun og Martin nu også var et godt match, da hun ser sig selv som ateist.

Ekspert i ’Gift ved første blik’, psykolog Gert Martin Hald, forklarer, at man var opmærksom på Martins religion, da han blev matchet med Birgitte.

– Martin har ikke været aktiv i kirken i flere år, og det kristne grundsyn var ikke det første, han nævnte i fortællingen om sig selv, men vi var opmærksomme på, at religionen havde en vis betydning for ham, forklarer han og fortsætter:

– Birgitte beskriver sig selv som åben og spirituel. De er begge åbne for muligheden for, at der er andet end det, man kan se på jorden. Set i sammenhæng med det, de ellers havde til fælles, var vi ret rolige, siger Gert Martin Hald og nævner politisk ståsted, økonomi og aktiv livsstil som områder, hvor parret matcher.

Følg Martin og Birgitte og de øvrige tre par i 'Gift ved første blik' tirsdage 20.45 på DR 1.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-par: Det skete der på bryllupsnatten

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser