'Gift ved første blik'-Christian har fået ny kæreste
Den 31-årige gymnasielærer har fundet kærligheden efter skilsmissen fra Mette
I foråret kunne man i 'Gift ved første blik' følge Christian Lundmands kamp for at vinde sin hustru, Mette Tells, hjerte.
Til mange seeres ærgrelse lykkedes det ikke parret at finde melodien, blandt andet fordi Mette ikke var tiltrukket af Christian, hvilket hun ærligt fortalte for åben skærm. Parret valgte derfor at blive skilt.
Men nu smiler lykken til den 31-årige gymnasielærer. Han har nemlig fundet sig en ny kæreste og er flyttet sammen med sin udkårne. Det bekræfter han over for HER&NU, men vil ikke udtale sig yderligere, da han ikke ønsker mere presseomtale.
Tidligere har Christian fortalt, at han lærte meget om sig selv ved at deltage i DR-programmet.
- Jeg er den type, der går all in. Hvis jeg føler, der er noget at bygge på, så giver jeg ikke op, før det er helt væk. Jeg er fuldstændig på og giver al min tid og kærlighed, så det kan komme til at fungere – og jeg sørger også for at vise det. På den måde er jeg meget klassisk romantisk anlagt, da jeg godt kan lide at gøre store følelsesladede ting for en kæreste.
LÆS OGSÅ: Sådan går det 'Gift ved første blik'-parrene i dag
LÆS OGSÅ: Skuffet 'Gift ved første blik'-brud sælger sin brudekjole
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Gift ved første blik'-Lene har født
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.