Allan fra 'Gift ved første blik' (Foto: Snowman Productions ApS)

'Gift ved første blik'-Allan: Jeg er bare en almindelig bonderøv

38-årige Allan har lært en masse om sig selv ved at deltage i det populære datingprogram.

I aften ruller et nyt afsnit af 'Gift ved første blik' over skærmen. I sæsonens første afsnit kunne man møde Allan Fehrs fra Sønderborg, som er en af de otte medvirkende, der har meldt sig til programmet for at finde den store kærlighed.

Allan har været single i et års tid og har gennem årene haft flere fast forhold. Det har dog aldrig udviklet sig til mere end det, men det håber han på, at 'Gift ved første blik' kan lave om på.

- Jeg har aldrig brugt dating-medierne ret meget, da jeg er mere til den gode gamle stil med, at man mødes på en arbejdsplads, på en uddannelse eller sådan noget. Jeg er heller ikke typen, der aktivt søger en kæreste eller er desperat, men jeg synes, at programmet er et super fedt koncept, og derfor besluttede jeg mig for at prøve lykken. Det kunne jo være fantastisk, hvis det førte til at finde den rette kvinde, siger Allan til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg er bare en helt almindelig bonderøv, og de fleste vil nok karakterisere mig som en rolig fyr, der får mit afløb med at være aktiv. Jeg elsker friluftliv og får min energi ved at være ude. Så jeg er den der jordbundne jyde med benene solidt plantet på jorden. Derfor er pigen for mig ikke materialist, men er fra hjertet.

 

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Gift ved første blik’-Lene har født

En lærerig oplevelse

Alle optagelserne til 'Gift ved første blik' er afsluttet og uden at afsløre, hvordan det er gået med Allan og hans brud, Pernille, så kan sønderjyden godt fortælle, at han har lært meget af at deltage.

-  Det har virkelig været interessant på mange områder. Jeg har lært meget om tolerance, fordi man jo møder et nyt menneske, som man skal fungere sammen med. Det har helt sikkert været en god og meget lærerig oplevelse, siger Allan

Se billeder af Allan øverst i galleriet.

Se med i 'Gift ved første blik' klokken 20.45 på DR 1 i aften.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-Ulrik om ekskonen Ane: Vi er ikke på julekort

LÆS OGSÅ: Gift ved første blik’-Jakob er tilbage på arbejdsmarkedet

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Gift ved første blik’-par gift igen

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.