GALLERI: Monetz og Kronborg: Vi er til store bøffer
De store muskler er ikke til at tage fejl af.
Stine Kronborg og Michael Monetz har udover store muskler også madvaner tilfælles.
- Vi elsker store bøffer især 800 grams T-bone steaks, fortalte realitystjernerne, da de tilfældigvis mødtes ved Mogens Palles boksestævne ”Danish Fight Night” i Frederiksberghallerne forleden. Tilbage i 2009 deltog de to sammen med andre kendte i realityprogrammet ”Wipeout” på Kanal 5, hvor de foldede sig ud på en forhindringsbane i Argentina. Og her blev der serveret store steaks til aftensmad.
– Om politikerne herhjemme smider nok så høje afgifter på oksekød, kommer det ikke til at stoppe mit kødspiseri, forsikrede Michael Monetz.
LÆS OGSÅ: WOW: Michael Monetz er blevet kæmpestor
Michael Monetz: Jeg bruger vækstfremmende stoffer
Muskelbundterne har blandt mange andre ting også brugt rigelige mængder mad til opbygning af deres kroppe.
– Jeg har dog samtidigt brugt alle former for vækstfremmende stoffer, grinede Michael Monetz, mens Stine Kronborg ikke indrømmede, at hun har været med på den vogn.
– Jeg vil ikke fylde mig med hormoner – resultatet er ikke kønt til kvinder, og når du først har brugt det, kommer du ikke tilbage til din oprindelige form, fortalte Stine, der har planer om at træde ind i professionel bodybuilding for kvinder.
– Jeg har bare spist det rigtige antal kalorier, proteiner og kulhydrater. Det har været 90 procent mad og resten træning. Det er den rene videnskab at bygge kroppen op, fortalte Stine Kronborg.
DRAMA: Michael Monetz trukket i retten af mediegigant
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.