Fetterlein afslører: Viser ung kæreste frem i nyt tv-program
Frederik Fetterlein afslører, at han netop nu er i gang med optagelserne til sit helt eget tv-program, hvor hans nye kæreste også er med.
Oliver Bjerrehuus har gjort det, ekskæresten Saseline har gjort det, og nu inviterer stor-charmøren Frederik Fetterlein også hele Danmark indenfor i sit private liv.
Han er nemlig nu i gang med optagelserne til sit helt eget tv-program, hvor seerne, ifølge ham selv, kommer helt tæt på den mere voksne og modne Fetterlein, og hvor hans nuværende kæreste også er med. Afslører han over for Realityportalen.dk
- Jeg har i øjeblikket en kæreste, hun er 28 år gammel, og vi har kendt hinanden i et godt stykke tid. Det er gået lidt op og ned, fordi jeg ikke har være så god til at prioritere vores forhold. Men jeg kæmper for at blive en bedre kæreste og prioritere hende, og det kommer seerne også til at se, afslører den 43-årige Fetterlein til Realityportalen.dk
Han vil dog ikke ud med hendes navn.
LÆS OGSÅ: Fetterlein: Hjælper dig med at blive en bedre kæreste
Ikke mere festabe
Man kender nok ellers bedst Frederik Fetterlein som den helt store partyfyr og scoretrold, men den stil er altså lagt på hylden til fordel for en Fetterlein, der prioriterer sin familie og børn.
- I programmet kommer man helt under huden på mig, og oplever den ægte mig. Her bliver kortenen lagt på bordet, og det er med både det gode og det dårlige. Jeg vil gerne vise den mere voksne side af Frederik, der prøver at få kærlighedslivet og livet som familiefar til at hænge sammen, siger Frederik Fetterlein.
Den tidligere tennisspiller understreger, at han er helt færdig med reality-tv, og at det nye program mere bliver et dokumentarprogram, hvor man kommer til at følge hans dagligdag både i Danmark og i udlandet.
Optagelserne, der netop er begyndt, vil strække sig over de næste seks måneder og ifølge Fetterlein blive vist på Kanal 4 til efteråret.
Realityportalen.dk har været i kontakt med informationschef for SBS Discovery Jesper Jürgensen, der på nuværende tidpunkt ikke ønsker at kommentere på sagen.
LÆS OGSÅ:Fetterlein: Alle vil knalde
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.