CHOK for TV-vært: Fandt forældrenes nøgenbilleder

Tv-værten Sebastian Klein kommer med en opfordring til alle forældre efter traumatisk oplevelse.

Det var på alle måder traumatisk for Sebastian Klein, 49, at rydde op i sine forældres hus efter faderen, Jesper Kleins, død i 2011. Tv-værtens mor, Lykke Nielsen, var gået bort fem år forinden. Bag en reol lå et fotoalbum skjult, og i dag ville han ønske, at det var blevet liggende der.

LÆS OGSÅ: Amalies mor taler ud om total nedtur

– Jeg bliver i øjeblikket grebet af nysgerrighed, så jeg åbner det og kigger på billederne, hvilket efterlader en svie i både øjne og i indre, da der er tale om en fotobog udelukkende med billeder af min far og mor i, hvad skal man sige, et ”eksplicit display af kærlighed”, forklarer han i P1-programmet 'Hemmeligheder'.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Mascha Vang og Thomas Evers fortæller om deres tredje aften i ‘Vild med dans’.

– Det er jo en rystende oplevelse for ethvert barn at opleve den slags. Jeg har oplevet den slags blandt andre mennesker, jeg har set det på billeder, jeg har sågar deltaget i tilsvarende aktiviteter, og jeg har set det på film – med stor begejstring endda – men jeg vil sige, der er meget stor forskel mellem dét og at se sine forældre.

Sebastian Klein opfordrer i programmet til, at man som forældre overvejer nøje, hvad man efterlader til sine børn. Selv om det er 10 år siden, han fandt albummet, så har han endnu ikke skilt sig af med det.

LÆS OGSÅ: Amalie om at trække sig fra ‘Forsidefruer’: Det er en svær periode i mit liv

– Men alene tanken om, at det eksisterer, generer mig en lille smule. Men samtidig er det jo udtryk for en affektion mellem mine forældre, forklarer han og indrømmer, at uden deres kærlighed til hinanden, ville han ikke være født.