Foto: Niels Henrik Dam
Foto: Niels Henrik Dam
Foto: Niels Henrik Dam
Brian fra 'Landmand søger kærlighed' (Foto: Niels Henrik Dam)
'Landmand søger kærlighed' (Foto: Niels Henrik Dam)
Foto: Niels Henrik Dam
Foto: Niels Henrik Dam
Foto: Niels Henrik Dam

Brian er vild med 'Landmand søger kærlighed': Nu skal han være med

Den 57-årige nordjyde håber på at finde kærligheden i den spritnye sæson.

I går havde en ny omgang af det populære TV 2-program 'Landmand søger kærlighed' premiere. Seks nye landmænd håber på at finde drømmekvinden, og en af dem er 57-årige Brian Vestergaard fra Nordjylland, som var mere end klar, da hans døtre spurgte, om de skulle tilmelde ham.

- Jeg har altid været stor fan af programmet og altid synes, det har været spændende. Jeg har fulgt knivskarpt med i de andre sæsoner, og jeg synes især, at Ruud fra sidste sæson var en virkelig herlig fyr. Jeg var meget misundelig på, at han var med i sådan et program, fortæller Brian, der derfor var meget tilfreds, da han blev udvalgt til en af årets kandidater.

- Jeg havde på fornemmelsen, at der var gode chancer for, at jeg kom med. Både fordi programmet aldrig har været helt heroppe i Jerslev, men også fordi mit landbrug er med majs og korn i stedet for dyr, så hos mig skal man ikke være en traditionel landmandskone, forklarer Brian, som ved siden af sit landbrug arbejder som tankvognschauffør hos Arla.

HOT NEWS: Her er de nye landmænd

LÆS OGSÅ: Ruud fra ’Landmand søger kærlighed’: Jeg ser én

Drømmer om en bypige

Da Brian ikke har brug for hjælp til den daglige drift på gården, søger han heller ikke en helt traditionel landmandskvinde. Han vil nemlig hellere have fingrene i en bypige.

- Jeg søger en frisk pige fra byen, som gerne vil ud i naturen og bo på landet. Det skal være en pige, der har nemt til smil og et glimt i øjet, og så må hun gerne gøre lidt ud af sig selv også. Derudover skal der selvfølgelig være en god kemi, der kan binde os sammen, forklarer landmanden, der beskriver sig selv som ungdommelig af sin alder og frisk på det meste.

-  Selvom jeg føler mig ung, så bliver jeg jo ældre, og det vil være trist ikke at have en at dele tilværelsen med. Jeg håber derfor at finde en kvinde at blive gammel med og som også kan tage med mig ud at rejse, fortæller Brian, der desuden håber at finde en kvinde, der er vild med motorcykelture.

- Det er da bare for fedt at give den gas og mærke suset, når jeg drøner afsted på de danske landeveje på min motorcykel. Men det kunne da være rart med en kvinde, der lige kunne holde om mig på turene, griner han.

Brian beskriver det som en super sjov oplevelse at blive fulgt af et tv-hold under optagelserne. Det har dog også været lidt af en omvæltning fra hans normale hverdag, og han er overrasket over, hvor meget der skal være planlagt til mindste deltalje, når der skal laves tv.

Følg med i 'Landmand søger kærlighed' hver tirsdag klokken 20.00 TV2.

Se alle billederne af Brian øverst i galleriet. 

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-Ole: Sådan går det med Gitte og mig

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-par: Sådan gik fødslen

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-par har købt hus sammen

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.