'Big Brother'-finalen 2013 er lige om hjørnet
Tiden rinder så småt ud for deltagerne i 'Big Brother'-huset - finalen nærmer sig.
Bliver det Dennis, Bjørn, Tania, Camilla, Katja, Victor eller Silas, som skal ende som årets 'Big Brother 2013'?
Sikkert er det, at tre af de syv, der er tilbage i huset nu, når til finalen, men kun én løber med sejren og den fornemme titel.
Det bliver afgjort torsdag den 16. maj kl 21:00, når det store finaleshow sendes direkte på Kanal 5. Anne Kejser byder velkommen til en spændende aften med sjove indslag og fantastiske tilbageblik.
Det er seerne, som bestemmer, hvilken deltager, der skal ende som sejrherre og vinder af en halv million kroner.
Glæd dig til 'Big Brother 2013 – Finale' torsdag den 16. maj kl. 21.00 direkte på Kanal 5.
LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Tarik: Jeg er en dårlig taber