Afsløring: Nicklaes var utro med 'Paradise'-babe

Line Maria tager bladet fra munden og fortæller, hvorfor hun og Nicklaes er gået fra hinanden.

Line Maria Busk og Nicklaes Johannes Olsen er for mindre en måned siden gået fra hinanden. Det kom som et chok for mange, da parret lige havde været på en romantisk ferie. Selvom det ifølge Line Maria var hende, der slog op, så kom det også som et chok for hende.

- Vi kommer hjem fra en romantisk ferie, og så fortæller Nicklaes mig, han har været mig utro. Lige der brød mit hjerte sammen. Jeg tror aldrig, jeg har følt så stor smerte før, som jeg gjorde lige der, fortæller Line Maria i en story på Instagram og uddyber:

- Når man ikke troede, det kunne blive værre, fortæller han mig, han var utro med en af mine veninder. Eller en, jeg troede, var min veninde. Han har været utro med selveste Christel, fortæller Line Maria.

LÆS OGSÅ: CHOK: Trækker sig på grund af depression

Ifølge Line Maria er hun skuffet over både Christel og Nicklaes.

- Jeg er mega skuffet over min veninde, der vælger at bolle min kæreste. Den pige har kigget mig i øjnene det sidste halve år og leget min veninde, fortæller Line Maria og tilføjer, at det kom bag på hende, at Nicklaes skulle være hende utro

- Det havde jeg ikke regnet med, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Babylykke: 'Ex On The Beach'-babe stråler

Rigtigt nok

Realityportalen har talt med Nicklaes, der bekræfter Line Marias historie.

- Ja, det er rigtigt. Jeg ønsker ikke at komme med mudderkast, sådan er jeg ikke som person, men vores forhold var ikke som det glasbillede, der blev vist på Instagram, fortæller Nicklaes til Realityportalen og tilføjer:

- Men utroskab er der ingen undskyldning for. Jeg er utrolig ked af, jeg har såret LM. Vores forhold skulle have været stoppet, før det gik så galt.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne ringede 112: Troede, jeg skulle dø

Dejligt forhold

Line Maria har ikke samme opfattelse af forholdet, som Nicklaes har.  Og trods utroskab beretter hun om et godt forhold.

- Han har været verdens bedste kæreste. Han har løftet mit selvværd ekstremt meget. Jeg troede jo, vi var et godt sted, men det viser sig, at det var vi ikke. Jeg er rigtig vred på Nicklaes og mest af alt skuffet, fordi jeg elsker ham virkelig højt, fortæller Line Maria og tilføjer:

- Jeg troede, vi skulle have børn sammen, og at det skulle være ham og jeg. Men det, han har gjort, er utilgiveligt.

LÆS OGSÅ: Efter utroskab: Venter barn med eks

Line Maria er begyndt at få det bedre nu og har valgt at fokusere på de gode ting i livet.

Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Christel, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage. 

Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen