Velfortjent ferie: Dronningen trækker stikket i 14 dage
Dronningen er i øjeblikket i Norge, hvor hun nyder livet.
Det var en glad dronning Margrethe, der i sidste uge endelig kunne rejse på sin årlige vinterferie i Norge. Her skal hun som altid tilbringe to uger i Gausdal, der ligger lige nord for Lillehammer - godt tre en halv times kørsel fra Oslo.
Her har veninden Eleonore Sibbern og hendes mand, Valentin, en 300 kvadratmeter stor bjælkehytte, hvor Dronningen har fast råderet over halvdelen. Eleonore Sibbern er født Løvenskiold, der er en af Norges rigeste familier.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim om flytningen til Paris: Sådan reagerede Dronningen
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.
LÆS OGSÅ: Enkedronningens største sorg: Et liv uden kærlighed
Hun og dronning Margrethe har kendt hinanden siden deres tidlige ungdom, og de tilbringer ofte tid sammen. Parret er altid Dronningens gæster ved de store begivenheder i kongehuset, ligesom de holder påskeferie med hende på Marselisborg Slot og sommerferie på Gråsten Slot. Bjælkehytten blev bygget i slutningen af 1990'erne og ligger med en fabelagtig udsigt over Guldbrandsdalen.
Den er opført med det bedste træ og og indrettet med håndsnedkererede senge i rosa og blålige nuancer. Køkkenet er stort og har god ovn, fordi Dronningen angiveligt er glad for at bage sit eget brød. Bjælkehytten har tre fløje, og den største på 160 kvadratmeter huser dronning Margrethe. Her kan man nyde fjeldpanoramaet fra verandaer både i stuen og på 1. sal, hvor der er soveværelse og to badeværelser. Stuerne er bygget med pejs og indrettet med rosamalede bondemøbler fra en snedker i Lillehammer.
Udover hygge med Eleonore og Valentin Sibbern forventes det også, at dronning Margrethe skal tilbringe tid med kong Harald, der netop er fyldt 82 år, og dronning Sonja, 81. Det norske kongepar, der netop er kommet hjem fra en officiel rejse til Østrig, har hun nære familieære bånd til. De har også tidligere nydt at stå på langrend sammen, men det tillader fysikken desværre ikke længere nogen af dem.
Dronning Margrethe vender hjem til Danmark igen tirsdag den 12. marts.
LÆS OGSÅ: Margrethe slår fast: Frederik arver slottet