Da Mary og Frederik i oktober var i Paris, bar Kronprinsessen en hvid kjole, som hun før har brugt på en udlandsrejse. Den blev nemlig også brugt, da parret var i Rom året før. (Foto: Bo Nymann)

Nu tager Kronprinsen over: Flittige Frederik

Kronprinsen har haft et travlt år, men han virker lad for sine mange opgaver.

Han blev i mange år kritiseret for at lave for lidt, men nu har kronprins Frederik taget skeen i den anden hånd og givet den gas med kongelige opgaver.

På Amalienborg skete der sidste år et historisk skifte, da det for første gang var Frederik, der havde flest arbejdsdage af de kongelige. Det viser en optælling, som HER&NU har foretaget af Kongehusets

officielle kalender.

Her havde 51-årige Frederik intet mindre end 130 arbejdsdage, mens Dronningen ”kun” havde 116 dage, hvor hun ifølge kalenderen var på arbejde.

LÆS OGSÅ: Derfor flytter Kronprinsparrets børn til udlandet

Kronprinsesse Mary måtte derfor også for første gang se sig slået af sin ægtemand, når det kom til arbejdsindsats. Mary var ude af huset 108 dage – altså 22 mindre end Kronprinsen.

Ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke er det en naturlig udvikling af flere årsager.

– Der er ingen tvivl om, at det er en bevidst strategi fra Kongehusets side, fordi der har været fokus på hans manglende arbejdsindsats i flere år, ligesom der har været skrevet om Marys fremtrædende position. Derfor giver det mening at lade ham fylde mere, siger Lars Hovbakke til HER&NU.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par: Efter fem år er det slut

Gør sig klar til at blive konge

Han mener, at Dronningen har været inde over beslutningen om at sende Frederik mere ud.

– Det siger noget om, at hun har overladt flere opgaver til parret og måske specielt til Kronprinsen. Han er ved at gøre sig klar til at blive konge, og han er helt parat. Han er mere aktiv, end han var før, og det er jo en meget naturlig tendens i forhold til, at han skal udfylde rollen som regent. Måske han er blevet mere opmærksom på, hvor vigtigt det er, at han gør sig klar til at blive opfattet som en seriøs kronprins, mener kongehuseksperten.

LÆS OGSÅ: Frustreret ung mor: De stjal fra mit barn

Margrethe fylder i år 80 år, og hendes alder gør det også optimalt, at Frederik tager mere og mere over.

– Det er også en aflastning for hende, at parret kan tage over. Ligesom det er vigtigt for hende, at Kronprinsen bliver kørt i stilling, fortæller Lars Hovbakke.

Samtidig har der de senere år været skriverier om, at det efterhånden var Mary, der var ansigtet udadtil. Og det kan ikke have været holdbart for Kongehuset i længden.

– Det er meget naturligt, at Kronprinsen kommer til at fylde mere. Der har været meget fokus på Mary, og det er jo ham, der skal være konge. Så på den måde er det en naturlig udvikling, at hun har droslet ned, og han har fyldt mere, slår kongehuseksperten fast.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie: Derfor skal vi ikke have børn nu

Benedikte knoklede

Det var ikke kun kronprins Frederik, der skruede op for arbejdsindsatsen for Kongehuset i 2019. Efter at 75-årige prinsesse Benedikte blev enke i marts 2017, har hun opholdt sig mere i Danmark, hvilket har smittet af på hendes arbejde for monarkiet.

I alt havde Benedikte 84 arbejdsdage sidste år, hvilket betyder, at hun slår prins Joachim og prinsesse Marie med flere længder.

Prins Joachim havde 26 arbejdsdage, mens Marie havde 29. Og med flytningen til Paris varer det formentlig noget tid, før parret kan give Benedikte kamp til stregen.

LÆS OGSÅ: Linse tjener kassen: Så meget tager hun for at skrive autografer