Marys opsang til forældre: Dét fortjener alle børn!

Kronprinsesse Mary gør det klart, at alle nyfødte børn fortjener at få alle de anbefalede vacciner.

Selv om hun er kongelig og derfor skal være påpasselig med, hvad hun siger, har kronprinsesse Mary så meget på hjerte, at hun indimellem giver danskerne en opsang, når hun føler, der er behov for det. Derfor skar hun igennem i den årelange debat om, hvorvidt børn skal vaccineres eller ej.

– Gennem alle mine år som protektor har dét at være fortaler for immunisering været en prioritet og en personlig overbevisning. Alle nyfødte børn fortjener lige muligheder for at få et sundt liv, og det indebærer at få alle de anbefalede vacciner, sagde hun, da hun forleden holdt åbningstalen for Verdenssundhedsorganisationen WHO's 69. regionalkomitémøde.

LÆS OGSÅ: Ekspert om de kongelige børns fremtid: En vanskelig balance

Mange forældre har de seneste år fravalgt vacciner til deres børn på grund af frygt for, at det kan skade dem. Men det gik Mary i rette med.

– Effekten af vedholdende rygter kan få nogle mennesker til at forsinke eller fravælge vaccinationer, men intet rygte kan være så overbevisende som den simple sandhed, at vacciner redder liv, lød det fra landets kommende dronning.

LÆS OGSÅ: Tv-læge bekymret: Frygter for Dronningen

Hun har tidligere været fortaler for, at piger bliver vaccineret mod livmoderhalskræft.

– Hvert eneste nye tilfælde af livmoderhalskræft er en påmindelse om, at forældre og deres børn bliver oplyst om vigtigheden af vaccination i teenage-årene, sagde hun i 2017, hvilket medførte lidt kritik.

Alligevel valgte hun endnu engang at kaste sig ind i det kontroversielle emne.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe overrasker: Ferie med Martins far