Mary tilbage til barndommen: Nostalgisk gensyn
Der ventede Mary et nostalgisk gensyn, da hun for nylig var i USA.
For kronprinsesse Mary var besøget i Texas lidt anderledes end de mange andre ture, hun har taget for kongehuset, siden hun blev kronprinsesse. Hun har nemlig boet i Houston som barn sammen med sin familie.
I årene 1974-75 gik hun på Clear Lake City Elementary School i millionbyen, inden familien flyttede tilbage til Hobart på Tasmanien. Det var derfor en nostalgisk Mary, der fik et gensyn med sin tidligere by, som hun kun har få minder fra.
– Det er de der højtider som jul og halloween og min første skoledag og at køre med min far på arbejde. Så ikke noget sammenhængende. Og Houston er vokset så fantastisk meget siden dengang, sagde Mary til HER&NU.
LÆS OGSÅ: CHOK! Fotograf lå i skjul: Topløs Mary beluret
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.
LÆS OGSÅ: Enkedronningens største sorg: Et liv uden kærlighed
Gode minder
Havde hun haft mere tid, ville hun gerne være dykket mere ned i minderne.
– Jeg ville ønske, jeg havde lidt mere tid, for det kunne være rigtig sjovt at lave en ”drive by” ved mit gamle hus og min gamle skole. Men det bliver der ikke tid til, desværre, fortalte hun.
For allerede efter sidste programpunkt på dag tre satte hun atter kursen mod Danmark. Tiden i USA er dog noget, hun ind i mellem taler med sin familie om.
– Nu er det jo længe siden, at det var en del af vores familie. Det er noget, vi alle kigger tilbage på med gode minder. Det var en god tid, og det var en spændende tid for min far og hans karriere, og det er noget, vi som familie er stolte af, sagde hun.
LÆS OGSÅ: Margrethe slår fast: Frederik arver slottet