Frederiks spanske veninde: Jeg er knust

Genoveva Casanova bryder nu tavsheden.

Allerede dagen inden ugebladet Lecturas med en stor billedreportage afslørede, at kronprins Frederik, 54, havde overnattet hos Genoveva Casanova, 47, i Madrid, forlod hun sin i lejlighed i den spanske hovedstad.

LÆS OGSÅ: Kold som is: Ivan Pedersen afviser Lecia

Hun har siden opholdt sig hos sin eksmand, den spanske hertug Cayetano Martínez de Irujo, i San Sebastián i det nordlige Spanien.

Han støtter ubetinget Casanova, som han har tvillingerne, Amine og Luis på 22 år, med. Den 60-årige hertug siger til et lokalt medie, at han håber, de ”dumme rygter” snart stopper, fordi det også går ud over deres børn.

LÆS OGSÅ: Ikke til at kende: Bachelorette i vild forvandling

Ud over en kontant afvisning af en romantiske forbindelse til kronprins Frederik har Genoveva Casanova forholdt sig tavs i sagen. Hun har dog kort sagt til et andet spansk ugeblad, Vanitatis, at hun er for påvirket til at udtale sig.

– Tilgiv mig, men jeg kan virkelig ikke tale. Jeg er knust, citerer de hende for at sige. Det dementi, som Casanovs advokat krævede, at Lecturas skulle bringe, er ikke blevet bragt. Han afviser dog overfor Ekstra Bladet at svare på, om der bliver taget retslige skridt eller ej.

LÆS OGSÅ: Morten Kjeldgaard i stor brøler

– Vi er taknemmelige for jeres henvendelse og interesse, men vi må henvise til oplysningerne i den officielle udmelding. Vi vil ikke komme med yderligere udtalelser, lyder det i en mail til avisen.