Dronningens hjerteskærende besked: Dybt berørt

Selvom anledningen var festlig, og der blev råbt hurra for dronningen, så stod alvoren mejslet i majestætens ansigt, da hun i onsdags stod overfor livgardens afgående vagthold.

I skyggen af krigen i Ukraine holdt majestæten en flot tale for de unge soldater ved urparaden på kasernen ved Rosenborg Slot. Man kunne tydeligt høre, at hun var dybt berørt.

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary afslører: Sådan opdrager vi børnene

– De står nu i flotte paradeuniformer, men fordi de har haft den tjeneste og fået den uddannelse, ved de selv, at der er andre sider af livet som soldat. For det kan de se hver dag i avisen og i fjernsynet. Og det gør måske, at man får lidt andre perspektiver på det, man har foretaget sig i de måneder, der er gået. Jeg vil ønske for dem, at de vil have gode minder om disse tider og samtidig også huske på, at der egentlig er en dyb alvor bag at aftjene sin værnepligt, sagde hun og sluttede af med at ønske dem alt det bedste i fremtiden.

Husker krigen

I forrige uge sendte de kongelige fonde en million kroner til ofrene for krigen og dronningen sagde i den forbindelse, at det gør hende uendelig trist at være vidne til det, der sker i Ukraine.

LÆS OGSÅ: Nu griber kronprinsparret ind: Beskytter Isabella

– Dagligt følger vi billeder af krigens ødelæggelser og uretfærdighed. Ulykkelige billeder af børn og kvinder, der må sige farvel til deres fædre, brødre og mænd, der som soldater kæmper for Ukraine, men også heltemodige billeder af en stærk ukrainsk ungdom, der kæmper for den frihed, de har ret til, og som de lige nu forsvarer med deres liv, lød det med håbet om at ”denne meningsløse krig bringes til ophør snarest”.

Dronning Margrethe har selv tydelige erindringer om, hvordan livgarden og politiet beskyttede Amalienborg under besættelsen, og hvordan hun blev bragt til beskyttelsesrummet under slottet.

LÆS OGSÅ: Frederiks rørende gensyn: Han har passet på mig

– Jeg kan godt huske, når jeg blev båret derned, og vi sad og ventede, indtil vi kunne komme op igen. Det var ikke uvant for os, at luftalarmen gik, men jeg følte mig sjældent bange. Når det sagde ”bum”, sagde min far altid: ”De skyder måger,” og var der tale om et ordentligt brag, sagde han: ”Det var en stor måge.” På den måde sørgede mine forældre for, at urolighederne ikke gik mig på. Men da jeg ikke var glad for voldsomme lyde som barn, satte urolighederne sig nok alligevel i mig et eller andet sted, har hun fortalt i bogen 'Barn af besættelsen'.