Dronning Margrethes dejlige dag: Tilbage i tiden
Dronning Margrethe endte med at bruge mere tid på projektet end planlagt.
Engang lå dronning Margrethe selv på knæ i den danske og udenlandske muld med den royale rumpet i vejret for at udgrave forhistoriske skatte.
I dag er tiden ikke længere til det, men selvom hun ikke tager skovlen i egen hånd, er interessen for livets historie på jorden, stadig intakt.
LÆS OGSÅ: Frederik i modvind: Kritik af to rejser til Frankrig på en uge
Det blev tydeligt, da majestæten i sidste uge besøgte Boesdal Kalkbrud for at indvie det nye oplevelsescenter, som har fået navnet 'Stevns Klint Experience'.
Besøget startede med tre musikalske indslag og fire taler, hvor blandt andre Stevns borgmester, Henning Urban Dam Nielsen, takkede dronningen for kongehusets engagement i projektet.
LÆS OGSÅ: Kronprinsen i Frankrig uden at tale med prins Joachim
Herefter fik dronning Margrethe, 82, en rundvisning af geolog og PHD, Tove Damholt, i den flotte og interaktive udstilling.
Hun fremviste flere af fundene, og dronningen spidsede ører og gjorde store øjne.
LÆS OGSÅ: Trist prinsesse Marie: Athena bliver mobbet
Noget må i hvert fald have vakt interesse, for hun endte med at tilbringe mere tid i oplevelsescenteret end planlagt. Det var annonceret, at dronningen skulle køre hjem mod Amalienborg præcis klokken 16.30, men klokken blev 17, inden hun satte kursen mod København.