Dronning Margrethe til genforeningsfest: En dejlig oplevelse

En tydeligt berørt dronning Margrethe besøgte i sidste uge Skibelund Krat i Askov ved Vejen.

Efter tabet af Sønderjylland i 1864 blev Skibelund Krat i Askov et vigtigt mødested for dansksindede nord og syd for grænsen. Frem til genforeningen i 1920 mødtes man her i den kulturkamp, som medvirkede til at holde danskheden syd for grænsen i live gennem de 56 år, Sønderjylland var en del af Preussen.

Skibelund Krat er i dag en monumentpark, og inden festarrangementet tog majestæten ud for at se Genforeningsstenen.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Mary i sit livs form

Den er en kløvet del af en stor granitsten fundet på en mark ved Læborg nord for Vejen. Det andet stykke står på Rødding Frimenigheds kirkegård som mindesten over menighedens faldne i 1. Verdenskrig, mens det tredje står som gravsten for præsten H.F. Feilberg, der måtte søge nord over Kongeåen efter 1864.

Disse tre stens samhørighed er stærkt symbolske for Sønderjyllands historie, og man kunne se, hvor berørt majestæten blev ved synet af Genforeningsstenen.

LÆS OGSÅ: Montells søde besked: Flirter med Frederik

Inden arrangementet besøgte hun den nærliggende Askov Højskole, der blev stiftet i 1865, efter at Danmarks første folkehøjskole Rødding Højskole, der nu lå på tysk område, blev til en pigeskole. Her mærkede hun en lille flig af højskolelivet med fællessang og taler. Senere blev hun også inviteret på frokost med nogle af kursisterne, der for tiden er på højskolen.

- Det har virkelig været en dejlig oplevelse at være her. Det blev jo ikke til noget sidste år, så er det jo morsomt, at det godt kunne lade sig gøre i år, sagde dronningen, inden hun blev kørt tilbage til Kolding, hvor Dannebrog lå i havnen.

LÆS OGSÅ: Dronningen i højt humør: På nordjysk visit