Dronning Ingrid hjalp modstandsbevægelsen: Gik med illegale blade

Dronning Margrethe blev født blot en uge efter tyskernes angreb på Danmark den 9. april 1940, og mange af hendes første erindringer er forbundet med besættelsestiden.

I den kommende bog ”Kongehuset under besættelsen: I mørke og håb” udfoldes for første gang den samlede fortælling om, hvordan den tyske besættelse af ændrede kongefamiliens liv. Det sker blandt andet gennem 150 hidtil usete billeder fra dronningens eget arkiv.

– Jeg har ikke interviewet dronningen, men hun har godkendt bogen og hele projektet og givet adgang til hendes private billedarkiv, fortæller forfatteren Michael Müller, der dog lavede et større interview med majestæten til sin forrige bog, ”Barn af besættelsen”, hvor hun fortalte om mange af sine dramatiske oplevelser og ikke mindst om den skam, hendes forældre følte over samarbejdspolitiken.

LÆS OGSÅ: CHOK! Søren Ryge stopper

– Efter jeg blev gammel nok til at gå tur og opfatte, hvad der skete i byen, så vi indimellem tyske soldater, når de trampede og sang i Amaliegade. Vi vendte straks ryggen til dem og så på grønthandlerens vindue. Jeg forstod ikke, hvorfor vi gjorde det, men jeg forstod alligevel, at her var noget, som vi ikke skulle se på eller interessere os for, sagde hun i ”Barn af besættelsen”.

Dronning Ingrid og Frederik 9., der på det tidspunkt var kronprinspar, havde flere venner, der var aktive i modstandskampen. En af dem, søløjtnanten Louis Rostock-Jensen, blev skjult af dem i deres sommerhus på Egtoftevej i Vedbæk. Han blev senere taget af tyskerne og udsat for tortur, men overlevede heldigvis.

LÆS OGSÅ: Efter Joachims blodprop: Nu taler Alexandra

I skoven ved jagthytten i Trend havde modstandsbevægelsen fået nedkastet våben fra England og gravet dem ned, hvilket dronning Margrethe i ”Barn af besættelsen” fortalte, at hendes forældre var indforstået med.

Da de efter befrielsen kom til Trend for første gang siden 1942, var hun med ude og besøge våbendepotet. Her fik Frederik 9. overrakt en karabin, der stadig hænger på væggen i den kongelige jagthytte. Den lokale Aars Avis har tidligere fortalt, hvordan dronning Margrethe under sine barndomsbesøg i Trend fik en stor viden om de mørke år, fordi hendes forældre kendte flere af de lokale modstandsfolk, blandt andre Christian Ulrich Hansen og Sonne-familien.

LÆS OGSÅ: For første gang: Ny kvindelig dommer i ‘MasterChef’

På Amalienborg var især dronning Alexandrine meget interesseret i at læse alle de illegale blade, der kunne skaffes under besættelsen. Og dem hjalp Ingrid med at skaffe. Det har den senere efterretningsmand Frank Zorn fortalt. Han havde som politimand været med til at forsvare Amalienborg, da tyskerne den 19. september 1944 tog politiet, og der udbrød kamp ved slottet. Zorn var en del af slottets politivagt, der havde overtaget beskyttelsen af den kongelige familie, efter livgarden var blevet interneret året forinden.

– På et tidspunkt kneb det med kontakten til trykkestedet – et eller andet sted i den indre by. Der var også en vis frygt for, at det var sivet ud, hvor en del af bladene gik hen. Så vi gjorde os vore overvejelser. Men pludselig kom der besked om, at den daværende kronprinsesse Ingrid gerne ville optræde som mellemmand, hvis der var nogen vanskeligheder. På den måde lykkedes det at opretholde leverencen af illegale blade uden uheld af nogen art indtil kapitulationen, afslørede Frank Zorn inden sin død som 92-årig i 2011.

”Kongehuset under besættelsen: I mørke og håb” udkommer den 1. oktober.

LÆS OGSÅ: Frygter for dronningen: Plastre i ansigtet vækker bekymring

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie deler stor nyhed