Dronning Margrethe på juleshopping i London i december 2023.
Dronning Margrethe på juleshopping i London i december 2023.

De kendte dronning Margrethes hemmelige plan

Kun meget få fik besked om den store beslutning inden nytårstalen.

Selv om en del mennesker skulle orienteres, lykkedes det kongehuset at hemmeligholde dronning Margrethes plan om at abdicere indtil hun selv fortalte om den i nytårstalen.

Dronningen har altid fastholdt, at det var en opgave for livet, men i talen forklarede hun, at rygoperationen, som hun gennemgik i slutningen af februar, gav anledning til at gøre sig tanker om fremtiden – om ikke tiden var inde til at overlade ansvaret til den næste generation.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie trådte frem igen

- Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn kronprins Frederik, meddelte dronningen bevæget i nytårstalen, der var hendes 52. og sidste som regent.

Ifølge B.T. blev statsminister Mette Frederiksen orienteret "af dronningen ved et fysisk møde mellem de to parter". Avisen skriver at mødet fandt sted mellem torsdag den 21. december og lørdag den 30. december. Ekstra Bladets kilder fortæller, at mødet blev "holdt efter juledagene".

Dronning Margrethe rejste onsdag den 20. december til Aarhus for at tage ophold på Marselisborg Slot og først fredag den 29. december var hun tilbage i Christian 9.s Palæ på Amalienborg.

LÆS OGSÅ: Frederik og Mary hyldet på Amalienborg

Ved opholdet i Aarhus var hun sammen med den kongelige familie - kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josephine, prins Joachim, prinsesse Marie, grev Henrik, komtessse Athena samt grev Felix.

Under juleferien i Aarhus kan medlemmer af den kongelige familie derfor også være blevet orienteret personligt at dronningen.

LÆS OGSÅ: Live blog: Joachim tavs - Ingolf dybt berørt

Fredag den 29. december fik DR-medarbejderen Peter Bjerre Rosa talen på skrift, så han kunne omsætte den til undertekster. Denne udgave indeholdt ikke afsnittet om abdikationen.

Udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, fortæller, at han blev orienteret lørdag den 30. december. Vicestatsminister og forsvarsminister, formand for Venstre, Troels Lund Poulsen, ikke har sagt hvornår han fik beskeden, men det formodes at være samtidig og af statsministeren.

LÆS OGSÅ: Det skal dronning Margrethe hedde og her skal hun bo

Og søndag den 31. januar "om eftermiddagen" fik folketingets formand, Søren Gade, besked telefonisk fra statsministeren. Det fortæller han Dagbladet Holstebro.

Også i rigsfællesskabet blev der på det tidspunkt givet besked.

Den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen, fortæller Ekstra Bladet, at han var blevet informeret af Mette Frederiksen "et par timer inden" dronningens nytårstale. Det samme gælder sandsynligvis formanden for Grønlands regering, Múte Bourup Egede.

I DR fik teksteren Peter Bjerre Rosa kl. 16.30 et nyt dokument med talen.

- Søndag formiddag får jeg besked om, at der formentlig kommer en omfattende ændring, og først kl. 16.30 modtager jeg en kuvert med påskriften "fortroligt", der indeholdt den endelige tale, fortæller han Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Store ændringer i kongehuset

Dronning Margrethes fætter, grev Ingolf, siger til B.T. at han fik det at vide "kort før talen".

Hvis ikke tronfølgerloven var blevet ændret i 1953 ville grev Ingolfs far, arveprins Knud, være blevet konge efter sin storebror, Frederik 9., ved hans død i 1972, og Ingolf konge efter sin fars død i 1976.

Ifølge den svenske avis Expressen blev dronningens fætter, den svenske kong Carl Gustaf, også orienteret inden talen.

- Dronningen har personligt talt med og informeret kongen om sin beslutning, sagde det svenske kongehus' informationschef, Margareta Thorgren, til avisen.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Nytårskur og -taffel på Amalienborg

Det norske kongehus har ikke kommenteret hvornår kongeparret blev orienteret, men det er sandsynligvis sket samtidig.

Mens man på TV2 tydeligvis intet anede om nytårstalens eksplosive karakter og nærmest afviste, at den skulle indeholde en nyhed, forholdt det sig helt anderledes på DR1.

Her sagde kongehusekspert Thomas Larsen det næsten ligeud kl. 17.45.

LÆS OGSÅ: Nu sker det! Han forlader kronprinsesse Mary efter 23 år

- Jeg ved godt jeg bruger nogle meget specielle ord nu, og det er jeg fuldt bevidst om, og der er ingen, der ved, hvad der sker, før tingene sker, men jeg tror at vi muligvis står på tærsklen til et stort stykke Danmarkshistorie, der bliver skrevet her i aften, lød det fra Larsen, der tidligere har været politisk redaktør og politisk kommentator på Berlingske.

Thomas Larsen har ikke besvaret henvendelser om hvordan han kunne udtale sig så skråsikkert.

Det er dog ingen hemmelighed at han har gode forbindelser i kongehuset.

Thomas Larsen har tidligere skrevet erindringsbøgerne "De dybeste rødder" og "Monark og menneske" om og med dronning Margrethe.