Vejen til succes: Så ekstrem er Viktor Axelsen
Badmintonspilleren Viktor Axelsen har afprøvet de fleste kure og diæter
Det var særdeles nervepirrende, da Viktor Axelsen og indiske Lakshya Sen kæmpede om en plads i OL-finalen. Efter et sandt badmintondrama fik Viktor sikret sin sejr, og skal altså nu, for anden gang, spille om en OL-guldmedalje.
LÆS OGSÅ: 'Fede forhold'-par kæmper for at få børn: Vi er tættere på
Det er næppe et tilfælde, at 'Viktor' betyder 'sejr' - og det lader til, at medvinden ingen ende vil tage for den 30-årige badmintonspiller. Men man kommer, som bekendt, ikke sovende til succes, og det har kostet blod, sved og tårer at blive en af verdens absolut bedste badmintonspillere.
Artiklen fortsætter under videoen af Henrik Møllgaard.
Med sine 1,95 meter er Viktor en del højere end mange af de gennemsnitlige stjernebadmintonspillere, og han har altid har haft et stort fokus på sin vægt. I en artikel i Euroman fortæller hans tidligere landsholdskollega, Hans-Kristian ’HK’ Vittinghus, at Viktor, som meget ung, ofte var på diverse kure.
LÆS OGSÅ: TV 2-kendis er blevet gift
- Når han kom til træning, var han helt blå under øjnene, fortæller 'HK' til Euroman om Viktor, da han var en ung fyr og var på ekstrem diæt. Viktor har ifølge Euroman blandt andet forsøgt sig med at være vegetar, veganer og pescetar - og på et tidspunkt var Viktor nede og veje 78 kilo.
Efterhånden erkendte den unge badmintonspiller dog, at den lave vægt, og de mange forskellige diæter, ikke var vejen frem.
I dag klokken 15.40 kan du se finalen mellem Viktor Axelsen og den 23-årige thailandske Kunlavut Vitidsarn på TV2, TV2 Play og Max.