'True Love'-vinder afslører ny kæreste

Den blonde nordjyde er atter nyforelsket.

Da 'True Love' i november rullede over skærmen stod Trine Skjollander og Casper Bennick tilbage som vinderne, da de som det eneste par kunne svare sandt på spørgsmålet "Er det ægte kærlighed?".

Ægte kærlighed var det desværre ikke, for forholdet gik i stykker, efter parret kom retur til Danmark.

Nu kan Trine dog afsløre, at hun har fundet en ny at kaste sin kærlighed på.

Trine og kæresten Morten.
Trine og kæresten Morten.

28-årige Morten Hartmann har nemlig vundet den blonde skønheds hjerte.

LÆS OGSÅ: Ovenpå efter brud: Sidsel Borg nyder singlelivet

- Vi har været kærester siden den 2. april, hvor vi aftalte, det var vores dag, fortæller Trine til Realityportalen og fortsætter:

- Vi har kendt hinanden i en del år og har fælles venner. Så pludseligt en dag var der romance.

LÆS OGSÅ: Paradiso jubler: Skal giftes

Parret er da også allerede klar til at tage et stort skridt i forholdet. De har nemlig besluttet sig for at flytte sammen.

- Jeg har sagt min lejlighed op i Aalborg, og så vil vi finde noget, vi kan leje sammen i Aalborg. Vi er begge glade for Aalborg by og område, forklarer realitykendissen.