Thorning-Schmidt på krykker: Styrtede i Verbier

Helle Thorning-Schmidts skiferie endte ikke som forventet.

Det, der skulle have været en dejlig ferie i Verbier med hele familien, endte desværre galt for Helle Thorning-Schmidt, 55. Hun måtte på den lokale skadestue for at få undersøgt venstre knæ efter at være faldet.

LÆS OGSÅ: Her er Lene Beiers nye program

– Meget udramatisk fald på en almindelig piste, hvor jeg desværre ødelagde mit forreste korsbånd. Nu skal jeg udredes i London og igang med genoptræning, fortæller hun HER&NU.

Den tidligere statsminister havde ellers glædet sig til at opleve det pulserende natteliv i den schweiziske alpeby, hvor kronprinsparret ligesom mange af verdens rigeste har deres eget chalet.

– Jeg nåede aldrig på den legendariske Farm Club i Verbier, hvor du angiveligt kunne finde Elton John, Bruce Springsteen og Gibbs brødrene i 70’erne, siger hun om natklubben, som hun håber at gæste på sit næste ophold.

LÆS OGSÅ: Zindy Laursens store lykke: Her er min far

Selvom ferien endte med krykker, som hun mener, hun må vænne sig til at bruge i ”mange måneder”, nød hun samværet med gemalen, Stephen Kinnock, 52, og deres to børn.

– Stephen og jeg havde en skøn ferie med Milo og hans partner og Johanna og en veninde, siger Thorning-Schmidt.

LÆS OGSÅ: Stor drøm er gået i opfyldelse: Vi græder af lykke