Hverken Bamse fra 'Bamses Billedbog' eller Putte fra 'Andersens Julehemmelighed' talte bornholmsk. Men det kunne de godt have gjort, for den skønne syngende dialekt ligger og bobler lige under overfladen på Søren Hauch-Fausbøll, som HER&NU har mødt i Gudhjem.
- Jeg er jo født og opvokset i Rønne og boede herovre til efter gymnasiet i 1978, hvor jeg startede den professionelle børne- og ungdomsteatergruppe 'Øgruppen', som spillede i hele landet, fortæller Søren Hauch-Fausbøll, 62, der flyttede fra Bornholm i 1982 for at gå på Teaterskolen. I dag bor han i Hellerup og er far til to voksne døtre.
Sørens barndomssomre var et eventyr for hele familien.
LÆS OGSÅ: Steffen fra ‘Landmand søger kærlighed’ deler stor nyhed
- Min far, kunstmaleren Poul Hauch-Fausbøll, havde et atelier i Gudhjem. Ligesom Skagen har sit lys, så har Bornholm også et specielt lys, som har tiltrukket mange kunstmalere. Hver sommer lejede vi vores hus i Rønne ud, pakkede alt vores indbo ned i vognmand Bjerregaards kassevogn, og så kørte han hele 25 kilometer til enten Melsted eller Gudhjem, hvor vi lejede et hus, siger Søren og griner.
Hans mor på 87 år bor stadigvæk i hans barndomshjem i Rønne, og under samtalen om Bornholm kommer Søren med en afsløring. Han vil flytte tilbage til Bornholm.
- Mens jeg var gift, havde vi et sommerhus i Bølshavn, som vi måtte sælge under den økonomiske krise i 2009, men jeg elskede det sted og savner det virkeligt meget. Da jeg så kom herovre sidste år for at lave sommerrevy igen, så tænkte jeg: ”Jeg skal altså tilbage hertil!”. Ikke lige nu, men om nogle år skal jeg flytte tilbage til Bornholm.
- Der er en helt anden ro herovre, og man bliver slet ikke stresset. Og så er der havet og klipperne, som ligger dybt i mig. Jeg elsker øen, siger Søren Hauch-Fausbøll (Foto: Michael Stub)
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy på hospitalet med pludselig blødning
100 procent bornholmer
Sørens forældre kom til Bornholm i 1957, og han blev født året efter.
- Jeg føler mig 100 procent som bornholmer. Jeg ved godt, at man skal være det i tre generationer, men de gamle bornholmere siger også, at det er ok, at jeg er bornholmer. Ellers er man en ”førder”. Man ”førder” til Bornholm, siger Søren på syngende bornholmsk og kigger ud over klipperne ved den gamle fiskerihavn i Gudhjem.
- Når jeg flytter permanent tilbage til øen, så vil jeg bo mellem Gudhjem og Svaneke, og det skal være tæt på havet, det er det vigtigste. Jeg skal aldrig på pension, så jeg skal stadig have en lille 1-værelses lejlighed i København, så jeg kan pendle og arbejde derovre. Og så et sted herovre, hvor jeg kan have plads til min familie.
(Foto: Michael Stub)
LÆS OGSÅ: Kendt barnestjerne er blevet mor for anden gang
Til september skal Søren spille med i krimikomedien 'Kiksekartellet' på Vendsyssel teater i Hjørring og bo i Lønstrup. Han elsker også Vesterhavet, men hans hjerte banker for Bornholm. Søren er ikke meget for det, men han udpeger alligevel sine favoritter.
- Mine yndlingssteder på Bornholm er Gudhjem og Melsted, hvor jeg holder ferie lige nu. De to steder, har jeg tilbragt mest tid.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDET! Sådan har Joachim det efter blodprop
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Uhyggelig sandhed bag telefonsamtale mellem Peter Madsen og kæreste