Schmeichel fejrer datters succes: Jeg er stolt!
Cecilie Schmeichel har lanceret sin egen smykkekollektion, og det er noget, der gør hendes forældre stolte.
Mange års mobning som barn sidder stadig dybt i Cecilie Schmeichel, 31, men den skam, andre fik hende til at føle over sin krop, har hun gjort op med. I samarbejde med Izabel Camille har hun designet en smykkekollektion, der er en hyldest til kvinder, kvinders selvværd og kvindekroppen, og den præsenterede hun i sidste uge.
– Selvom jeg dyrkede sport, var jeg desværre en stor pige. Jeg ønskede fred, og jeg har arbejdet meget med min selvtillid og selvværd, for der har været mange års mobning og mange meninger om min krop, sagde Cecilie, der har ladet sine ar og strækmærker inspirere til udformingen af smykkerne.
LÆS OGSÅ: Nynne anklager Robert Hansen for vold: Her er hans svar
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Anne og Nikolaj fra 'Paradise Hotel' fortæller om deres fremtidsplaner.
– Jeg prøver at booste andres selvtillid og selv-kærlighed, så de kan være mindre kritiske overfor deres kroppe. Smykkerne er for eksempel lavet, så overfladen ligner appelsinhud. Det er jo smukt. Jeg kalder mærkerne på min krop for mine roadmaps, fordi de viser, hvor jeg har været og hvad jeg er gået igennem.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Mary i sit livs form
Cecilies far, Peter Schmeichel, er, ligesom hendes mor, Bente, ved at revne af stolthed over datteren. Det fortalte han HER&NU ved præsentationen på Ascot Hotel forrige onsdag.
– Jeg er meget stolt. Det er meget fint, det hun har lavet. Alle finder jo inspiration et eller andet sted fra, og det er ikke fordi, hun kun har haft dårlige oplevelser, men det har hun også, og dem er hun kommet igennem, og det, synes jeg, er fantastisk, sagde Peter, der glæder sig over at datteren har så stort overskud, at hun vil hjælpe andre.
– Jeg tror, de fleste mennesker går igennem alt muligt, og måden, mange klarer sig igennem det på, er at få inspiration fra andre, der tør stille sig op. Det tør Cecilie. Det tror jeg, mange kan drage nytte af. Det kræver også noget at gøre det, og det kan der godt komme en regning for. Det håber jeg ikke sker, for det er så fint, det hun gør. Bare det, at hun i dag stiller sig op og holder en tale, ved jeg, var en stor udfordring for hende, lød det omsorgsfuldt fra landsholdslegenden.
LÆS OGSÅ: CHOK! Ny sæson ‘Paradise’ droppes