Revy-stjerner med ny julesang: Hør den her

For fjerde år i træk udgiver Nykøbing Falster Revyen en julesang.

Julen er for mange fyldt med traditioner, og Nykøbing Falster Revyen, der også går under navnet Revykøbing, holder også en særlig tradition i hævd - nemlig at udgive en julebasker hvert år den 1. december.

LÆS OGSÅ: Svær tid for Søren Østergaard: Ramt af Parkinsons Sygdom

Dette års julesang har titlen "Tænd et lys", hvor Rasmus Krogsgaard står bag teksten, mens musikken er lavet af Mickey Pless.

- Er du helt røget ud i kulden ligesom Store Bededag - tænd et lys, tænd en flamme, synger skuespillerne blandt andet, der altså på humoristisk vis nævner flere omtalte hændelser fra 2023.

Det er dette års revyhold, der består af Henrik Koefoed, Lisbeth Kjærulff, Rasmus Krogsgaard, Kristine Yde og Karsten Jansfort, der har været en tur i studiet for at indspille sangen og sprede julestemning.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-stjerne vinder fornem pris

Sangen kan helt sikkert få gang i lattermusklerne, og teksten er skrevet med hjælp fra revyens trofaste publikum, der har givet deres bud på, hvad julesangen skal handle om på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Kemal langer ud: Hun skulle have vundet

Hvis du ikke kan få nok af det gakkede revyhold, så kan du glæde dig til sommerens revy, der har premiere den 13. juni 2024.

Du kan høre julesangen i videoen øverst i artiklen.