Peter Belli i 'Det sidste ord'.
Peter Belli i 'Det sidste ord'.

Peter Belli sætter ord på voldsom barndom: Fik tæsk med livrem og bøjle

Peter Belli åbner op omkring sin barndom i TV 2-programmet 'Det sidste ord'

I tv-programmet 'Det sidste ord', der netop er blevet sendt på TV 2, sætter Peter Belli endnu flere ord på sin opvækst, end han hidtil har gjort.

LÆS OGSÅ: Sara Blædels sitrende nerve: Jeg er lettet

Det gør han i interviewet med Mikael Bertelsen, der er optaget forud for Peter Bellis død i sidste uge, men som premissen er i programmet først offentliggøres efter, den omtalte person er taget på sin sidste rejse.

Peter Belli har aldrig lagt skjul på, at han har haft en hård opvækst. Som barn af en søskendeflok på syv, hvor de første seks er kommet på pigehjem eller andet børnehjem, har Peter Belli som enebarn måtte stå model til lidt af hvert.

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen bekræfter: Har fået ny kæreste

Peter Belli blev født i Tyskland under krigen i 1943, men moren flyttede hurtigt med sit nyfødte barn til Danmark, hvor de slog sig ned i Gammel Holte. Her fandt moren en kæreste, der skulle vise sig at blive Peters mareridt.

Rocklegendens nye stedfar, Fritz, var, hvad Peter selv beskriver, en "ondskabsfuld fordrukken stodder".

- Han slog mor og bankede mor... og mig. Jeg slap sgu ikke. Nogle gange var jeg hjemme fra skole en uge, fordi jeg havde mærker over hele kroppen. Jeg var vind og skæv i hovedet, fortæller Peter Belli ærligt og tilføjer:

- Han havde livrem, han tæskede mig med eller bøjler. Han var sådan en, der kom livremmen rundt om hånden, og så slog han i nyren, eller hvor man ikke kunne se det. Mange slag og mange tæsk.

Men det var ikke kun fysiske tæsk, Peter fik.

- Han smed mig for eksempel i seng og sagde "vend dig om og kig ind i væggen, og du skal ikke vende dig om og kigge ud". Der kunne jeg ligge et par dage, fortæller Peter til stor overraskelse for interviewer Mikael Bertelsen.

Ifølge Peter fortsætte moren med at slå, selvom stedfaren kom i fængsel.

- Det var ikke gode mennesker, så jeg tror ikke, de er kommet derop (i himmelen red.), det tror jeg ikke, fortæller Peter.

LÆS OGSÅ: Kasper Schmeichel hylder legende i aftenens EM-kamp

Reddet af musikken og June

Mange havde nok ikke overlevet det, Peter Belli har været igennem, men som han selv siger, har han fortrængt meget for at overleve.

Noget skelsættende i Peter Bellis liv blev hans periode som mælkedreng, hvor han mødte en fantastisk mand ved navn John, og John fik Peter til at forstå kærligheden til musikken.

LÆS OGSÅ: Hella Joof afslører: I kontakt med afdød far

Peter Belli fik blandt andet en mundharpe af John i fødselsdagsgave, og det blev startskuddet til den musik, vi kender fra Peter Belli i dag.

Derudover er naturligvis June et stort lyspunkt i den danske musiklegendes liv. June er Peter Bellis første og eneste store kærlighed, og de to har sammen tre børn, Michel, Chano og Natasja.

Peter Belli døde den 8. juni kort før sin 80 års fødselsdag og slutter sit sidste interview med ordene:

- Man skal huske at sige godnat, og man skal huske at sige godmorgen, men det er vigtigt at sige godnat, for du ved ikke, om du vågner.

Se hele programmet 'Det sidste ord' HER.