Hella Joof til premiere på 'Meter i sekundet'. (Foto: Michael Stub)
Hella Joof til premiere på "Meter i sekundet". (Foto: Michael Stub)

Hella Joof afslører: I kontakt med afdød far

Lige meget, hvor gammel man bliver, kan man altid få brug for sine forældre.

Hella Joof voksede op med sin mor og søster i Birkerød. Faren, der er fra Gambia, mødte hun først som 15-årig.

I dag er hun 60 år gammel, og hendes forældre lever ikke længere - men trods det mangeårige fravær i barndommen, har Hella Joof et særligt forhold til sin far den dag i dag.

LÆS OGSÅ: CHOK: Kendispar går hver til sit

Artiklen fortsætter under videoen.

Det fortæller hun i DR-programmet 'I hjernen på stjernen'.

- Min far er jo død for mange år siden, så nu har jeg et meget indgående forhold til ham. Jeg kan jo sagtens tage kontakt til ham, fortæller Hella i programmet og understreger, at hun mener det ganske alvorligt.

- Man kan jo altid få sine forfædre til at komme og hjælpe, hvis man har brug for det, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Janni afslører: Her er vores største problem i parforholdet

Derfor gør hun af og til brug af det, hvis der venter store eller svære ting i horisonten.

- Det gør jeg, hvis jeg lige skal have nogle kræfter ved en forhandling eller et eller andet og lige skal ud og være noget ude i verden, fortæller Hella og fortsætter:

- Så kan jeg godt sige: "Okay, daddy Joof, så kan du godt lige komme og give mig et skud energi".