Martin Vinther og Walid Bechara, bedre kendt som Dolken og Knaldperlen.

Nyt tv-program fik reality-fyr til at tabe sig

Walid Bechara fik et chok, da han så sig selv på skærmen.


I dag er der premiere på det helt nye program med de to legendariske realitystjerner Martin "Dolken" Vinther og Walid "Knaldperlen" Bechara fra 'Kongerne'.

LÆS OGSÅ: Troy åbner op: Udsat for overgreb

Men hvor første afsnit af programmet for mange er et glædeligt gensyn med de to friske fyre fra Nordjylland, så var det ikke helt så glædeligt for Walid at se sig selv på skærmen igen.

- Martin og jeg så første afsnit på TV 2 Nord, og jeg kunne bare se, hvor fed jeg var blevet. Jeg kunne knap nok være på skærmen, så jeg tænkte, jeg må tabe mig. Det var en ret fed oplevelse at se sig på skærmen igen - bogstaveligt talt, lyder det med et grin fra Walid, som tilføjer:

LÆS OGSÅ: Væk med woke: Det gamle 'Paradise Hotel' vender tilbage

- Så jeg gik på slankekur og tabte mig 21 kilo. Så det bliver lidt sjovt at se afsnit to, for der var røget 18 kilo dengang, og i sidste afsnit var jeg 21 kilo lettere.

Artiklen fortsætter efter billedet, hvor man kan se Walids forvandling.

Der er røget 21 kilo af Walids krop.

Derfor skal sønnen ikke se programmet

Det er dog ikke kun på kroppen og alderen, der er sket ændringer for Walid. Siden han sidste gang festede løs og gjorde tossede ting på de danske tv-skærme, er han blevet far, og i dag lever han et roligt liv med sønnen Marcus.

LÆS OGSÅ: Glædelig nyhed: Tvillingerne fra Holstebro gør tv-comeback

Marcus bliver dog ikke blandt de faste seere, selvom det nye program er mere lødigt end 'Kongerne'.

- Marcus har kun set traileren, og han synes, det var sjovt. Men han skal ikke se programmet, det er han for lille til, fortæller Walid, som alligevel ikke lader det, at han er blevet far, holde ham tilbage, når det kommer til tv.

LÆS OGSÅ: WOW: Heino og Cecilie kører efterforskerne rundt i manegen

- Det er svært for mig ikke at være mig selv, når jeg laver tv, men selvfølgelig tænker jeg, at der kommer en dag, hvor han kommer til at se det, men jeg er jo bare mig, og det kan og vil jeg ikke lave om på.

Se det første afsnit af ' Fedt man - Tur!' HER.