Nikolaj Lie Kaas: Jeg er stolt af Gerda

Skuespilleren er en stolt far, og det er der en god grund til.

Nikolaj Lie Kaaas og Anne Langkilde havde de helt store smil, da de fulgtes med datteren Gerda på den røde løber. Men for en gangs skyld var spotlyset ikke rettet mod Nikolaj, men mod Gerda, som har sin første store hovedrolle på film i 'Vildheks'.

- Jeg er stolt af hende, så længe hun har det godt og er glad. Så er jeg taknemmelig, og det er det, det handler om. Det har hele tiden været hendes beslutning. I starten var hun lidt angst for, hvad jeg ville sige til det, og om jeg ville være kritisk, men det kan man jo ikke være på den måde over for sine børn, fortalte Nikolaj, der har holdt sig helt ude af datterens filmplaner.

- Jeg kan ikke tage æren for noget som helst, hun har kørt det hele selv, og hvorfor hun skulle være med. Jeg har ikke været med til ret mange af optagelserne. Dem, de lavede i Budapest, der var det bedstemor og bedstefar, der tog tjansen. Hun er også god til at sige nej, for hun er blevet spurgt om mange castings efter, som hun ikke har haft lyst til at lave. Jeg ved ikke, hvad planerne er med hende, men hun er talentfuld, der er hun helt sikkert.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne i VILD forvandling!

LÆS OGSÅ: Skal ‘Årgang 0’-Rachel være med i ‘Vild med dans’?

Gjort af et særligt stof

Marie Asholt, 14, er datter af skuespilleren Jesper Asholt, og lige som for Gerda Lie Kaas, er det hendes første filmrolle som Anne Katrine i 'Vildheks'. – Det vigtigste råd, jeg har givet Marie er, at hun skal følge sin mavefornemmelse af, hvad hun skal og vil, og det er hun god til. Og så kan man sagtens sige nej til tilbud, der skal nok komme det helt rigtige, fortæller Jesper, der har en drøm. - Jeg ser os spille Shakespeares "King Lear" sammen med mig som King Lear og Marie som hans yndlingsdatter Cordelia (Foto: Klaus Bo Christensen)

Og 12-årige Gerda Lie Kaas er helt sikkert gjort af et særligt stof, for hun er meget moden og velovervejet.

- Jeg har set min far arbejde meget, og han er jo også grunden til, at jeg tænkte på skuespillet. Men jeg prøver meget at være min egen, men jeg har selvfølgelig lidt af min far i mig, siger hun og fortsætter:

- Min far har prøvet at give mig gode råd, men det er ikke altid, at jeg er lige der, hvor han har været. Jeg vil rigtigt gerne lave mere, men jeg ved ikke, hvordan fremtiden skal se ud. Jeg tænker ikke så meget over tingene og gør først tingene i sidste øjeblik.

LÆS OGSÅ: Mascha Vangs datter bliver filmstjerne

LÆS OGSÅ: Travle Nikolaj Lie Kaas tilbringer sommeren i England

Sonja Richter: Gerda kan nå langt

Sonja Richter spiller over for Gerda Lie Kaas som moster Isa, og der var en kæmpe fornøjelse af filme med Gerda.

Sonja Richter spiller over for 12-årige Gerda i filmen. (Foto: Klaus Bo Christensen)

- Det var dejligt, hun er en smaddersød og dygtig pige, og hun kan nå virkeligt langt, hvis hun har lyst. Og hun har det jo ikke fra fremmede, fortalte hun til premieren.

'Vildheks' er filmatiseringen af Lene Kaaberbølls eventyrserie, der handler om 12-årige Clara (Gerda Lie Kaas), der egentlig lever et almindeligt liv, indtil hun en dag bliver bidt af en kat og får voldsom kattefeber.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne husker tilbage: Jeg brød den sociale arv

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne siger nej til ny sæson