Revyen kom hjem til Aarhus
Revyen kom hjem til Aarhus

Niels og Anne-Mette fra 'På Slaget 12' jubler: Revyen kom hjem til Aarhus

I sidste weekend stod den på revypremiere i Smilets by.

Aarhus Revyen vendte i sidste weekend hjem til smilets by. Og er der to, som ved alt om at vende hjem til Aarhus, så er det Anne-Mette Elten og Niels Kirkegaard fra På Slaget 12.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-vindere skal være forældre

Artiklen fortsætter under videoen...

– Jeg har faktisk for nylig lavet en hyldestkoncert til Flemming "Bamse” Jørgensen sammen med Mikkel (Schrøder, direktør på revyen, red.) her i Musikhuset i Aarhus, og vi har lavet noget med et harmoniorkester. Vi har været på slap line sammen. Så det er jo meget sjovt at se ham i et helt andet regi, som måske er mere hans hjemmebane, fortalte Anne Mette Elten, 66, som glædede sig til at sidde blandt publikum på en fridag.

LÆS OGSÅ: Megastjerne spiller på Grøn

– Det er fornøjeligt, at det kan lade sig gøre at trække revyen tilbage til Aarhus. En gammel tradition, som de får lov til at friske op. Det er jo forpligtende og spændende, om de kan lægge noget fornyelse til. Anne-Mette og husbonden og band-kollegaen, Niels Kirkegaard, har langt fra lagt På Slaget 12 på hylden.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne i chok: Snydt af kæresten

– Vi spiller stadig en masse. Sidste år spillede vi 65 koncerter, hvor nogle er med hele orkestret, men vi spiller også en del, hvor det kun er Niels og jeg til for eksempel kirkekoncerter eller klassiske koncerter. Vi synes stadig, det er sjovt at spille 'Hjem til Aarhus', for det er jo den grundsten, vi står på, sagde AnneMette, og Niels, 65, nikkede.

LÆS OGSÅ: 'Love is blind'-stjerne afslører babylykke

– Den har jo så mange udtryk. I starten spillede vi den til baller, det gør vi ikke så meget mere. Nu er det mere til koncerter, hvor folk sidder ned og lytter, så nu har den fået et nyt udtryk. Selvom den er fra 1986, så lyder den ikke af 80’erne længere.

Aarhus Revyen spiller i Hermans i Tivoli Friheden onsdag-lørdag frem til 4. maj.