Nicolai Schwartz Holst udsat for chikane

Silas Schwartz Holsts mand bliver dagligt chikaneret og truet af sure turister, når han passer sit job.

Trusler, vold og vredesudbrud er daglig kost for Nicolai Schwartz Holst, som arbejder som passagerservicemedarbejder for SAS i Københavns Lufthavn.

LÆS OGSÅ: Kåre Quist i selvforsvar: Truede tyve væk

Det står han frem med i et indslag i ”Go’ Morgen Danmark”.

- Folk kommer ofte med tilråb og skældsord. Hvis det ikke går ud over mig, går det ud over en af mine kollegaer. Det sker hver dag, forklarer den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager i indslaget.

Artiklen fortsætter under videoen.

Senest er Nicolai blevet kaldt for "luder" og "bøsserøv", da han konfronterede et par, som ikke havde betalt for deres håndbagage.

Nok er nok

Ligesom en ubetalt håndbagage kan fremkalde vredesudbrud, påpeger Nicolai, at der generelt ikke skal meget til at få folk op i det røde felt.

En undersøgelse viser også, at det er blevet værre og værre, og det resultat kan Nicolai kun nikke genkendende til.

- Førhen var det typen i jakkesæt, som blev sur. Men i dag kan det være hvem som helst. Den søde, enlige mor, en ældre dame eller herre eller familiefaren, forklarer Nicolai.

Ifølge Nicolai bør der blive lavet nogle retningslinjer på området, så han og hans kollegaer kan gå på arbejde med ro i maven.

Se en bid af indslaget fra Instagram herunder.