Milena Penkowa, 47, var godt og grundigt mørbanket, efter at hun for ti år siden kom en tur gennem vridemaskinen, da det kom frem, at hun var blevet anmeldt for dokumentfalsk i forbindelse med sin forskning. Siden fik hun inddraget sin doktorgrad af Københavns Universitet.
I dag har hun for længst forladt den akademiske verden, men sagen havde så store personlige omkostninger for hende, at hun har skrevet en selvhjælpsbog til andre, der gennemgår kriser i deres liv.
- Alle oplever at komme ud i en krise, hvad enten det handler om skilsmisse eller at miste sit arbejde. Eller hvis de går fallit eller kommer ud for en ulykke. Vi ryger alle ned i det der sorte hul og har de samme problemer, hvor man ikke kan se sin vej ud, siger Milena Penkowa til HER&NU i forbindelse med udgivelsen af bogen 'De 10 Vise Sten'.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde til sine følgere: Skriv ikke til mig om min krop og vægt
Skilt efter fire år
- Jeg er faldet i det der sorte hul mange gange, så nu har jeg lavet en køreplan. Så jeg bruger mig selv rigtig mange gange. I bogen beskriver jeg de ti steps. Når man står i et sort hul, orker man ikke tykke bøger. Det er kort og kontant, fortæller Milena, der har brugt sin viden fra tiden som hjerneforsker på at give de gode råd.
Penkowa, som i dag bor på Frederiksberg i København, faldt også ned i det sorte hul, da hendes far røg i fængsel, og da hun i 2005 blev skilt fra sin ungdomskæreste efter fire års ægteskab.
LÆS OGSÅ: ADVARSEL! Blodige billeder: Rikke Gøransson på akutmodtagelsen
Parret havde kendt hinanden i 14 år, men var uenige om, hvorvidt de skulle have børn. Han ville gerne, men hun ville hellere dyrke sin karriere, har hun tidligere sagt til Berlingske.
- Hvis ikke jeg havde haft de kaotiske oplevelser, ville jeg ikke kunne skrive den her bog, og jeg ved, det kan fungere for andre. Der er andre, der har fået noget ud af det, lyder det fra Penkowa.
LÆS OGSÅ: SE HER: Derfor vil Bendtner ikke flytte fra Danmark
I dag har hun lagt de traumatiske oplevelser bag sig og er glad for sit nye liv.
- Jeg er et sted, hvor jeg er taknemmelig for, at det skete. Ellers havde jeg ikke haft det her liv. Jeg troede, jeg havde et godt liv, men det havde jeg ikke. Nu har jeg startet egne virksomheder. Og det er vildt fedt at have dem og se dem udvikle, siger den tidligere hjerneforsker, som blandt andet driver sundhedsportalen 'Milenas medlemsklub'.
LÆS OGSÅ: Opholdsforbud på Linses faste rute: Kun én ting er nederen for os hundeejere