Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Jesper (Foto: Bo Nymann)
Om Mette og Jesper pludselig flytter tilbage til Danmark, vil de ikke udelukke (Foto: Bo Nymann)

Mette Lisby gør status: Jeg er stolt af mig selv

Der er ingen tvivl om, at Mette Lisby har opnået meget i sit liv.

Mette Lisbys CV er langt: Standupkomiker, skuespillerinde, tv-vært og manuskriptforfatter er bare nogle af de kasketter, som hun selvsikkert skifter rundt imellem. Sammen med sin mand, radiovært Jesper Bæhrenz, bor hun på niende år i Los Angeles, hvor der er fuld fart på livet. I forrige uge fyldte hun 50 år, og HER&NU mødte hende i hjemmet i drømmenes by til en snak om karrieren, fremtiden og det ikke at kunne få børn.

Hvorfor blev det Los Angeles?

Siden første gang jeg var her, har jeg gerne ville bo her. Vi elsker at være her, men det er også fedt, at vi har mulighed for pludselig at tage til Danmark og være der i flere måneder. Det kan vi nemt gøre, fordi vi ikke har nogen børn. Vi har meget fleksibilitet, og vi har bare muligheder i Danmark, som vi ikke har herovre.

LÆS OGSÅ: Tina Lund: Derfor sagde jeg ja til mere ‘Forsidefruer’

Hvad arbejder du på lige nu?

Jesper og jeg er i gang med at skrive på en film om Victor Borge, hvor vi lige nu er i gang med omfattende research sammen med hans børn. Vi arbejder også på en anden amerikansk film, hvor manuskriptet er færdigskrevet. Den hedder 'Breaking Free', og vi er i gang med at finde skuespillere.

Hvad er du mest stolt af?

På turnéen (med onemanshowet 'F#CK! JEG ER I 40’ERNE', red.) i 2013 taler jeg om, at Jesper og jeg ikke har børn, og at vi finder ud af, at det er mig, der har problemer med at få børn. Det er en erkendelse, som mange par skal forholde sig til, og hvis ikke de skal, så kender de måske nogen, der skal, så det rører faktisk rigtig mange mennesker. Og jeg kan mærke, at der er mange, der ikke ved, hvordan de skal forholde sig til det, fordi det er meget smertefyldt. Så man danser rundt om det på ømme tæer, fordi der ikke er nogen, der tør sige noget. Derfor var det rigtig fedt at få lov til at forløse det og fortælle om det på en sjov måde, og det er én af de ting i min karriere, som jeg er mest stolt af.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

Bliver det aldrig for personligt?

Pointen er at tage smerten dér, hvor den er størst og at kunne dele den og kunne få den til at være noget, vi kan snakke om i et rum, hvor vi også kan få lov at grine. Selvom det selvfølgelig også er vigtigt, at kunne tale om den dér, hvor man har lov til at være rigtig ulykkelig. Det er klart, at der er nogle ting, som man skal have gennemarbejdet meget, før man kan dele dem. Men når man så når der til, så er det rart at vide, at ens smerte ligesom har kunnet åbne op for noget andet. Det er en måde at bearbejde det selv, men også en måde at vise andre, at man godt kan komme igennem det, og at man godt kan være lykkelig alligevel.

Har du opnået det du gerne vil karrieremæssigt?

Jeg har slet ikke opnået alt det, jeg gerne vil. Jeg er stadig meget inspireret, og jeg blev specielt inspireret, da vi sidste sommer brugte tre måneder i Danmark. Der fik jeg faktisk lyst til at gå ind og blande mig igen med de ting, som jeg kan og de ting, der optager mig. Jeg synes simpelthen, at der er kommet en tendens til, at folk bare råber hinanden ind i hovedet. Vi er blevet enormt dårlige til at forstå hinanden og til at lytte til hinanden. Derfor synes jeg, at det kunne være sjovt at sætte humoren i højsædet og på den måde få en dialog. Hvordan det skal udforme sig, det ved jeg ikke helt endnu, men det interesserer mig.

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste

Hvad har du af ønsker for fremtiden?

Jeg glæder mig meget til at se de film, vi er i gang med, blive til virkelighed. Og så kunne jeg godt tænke mig noget tilstedeværelse. Om det er på TV, på scenen eller måske at medvirke i en film, som jeg jo ikke har gjort siden 'Klinkevals', så kunne det være rigtig sjovt. Med igen så er det projekterne, som Jesper og jeg skriver på, der tænder os, og derfor er det selvfølgelig også dér, vores hovedfokus ligger.

Se billeder af Mette øverst i galleriet.

LÆS OGSÅ: Radioaktuelle Jesper Bæhrenz og Mette Lisby: Vi er glade sammen

LÆS OGSÅ: ‘Besat af Bad Boys’-stjerne kvæstet i uheld

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe er gravid med fodboldspiller