Medinas ekskæreste skal giftes

Han har friet, og hun har sagt ja. Frederik Bagger skal giftes med sin kæreste Julie Elisabeth Schulin.

Der er amoriner i luften for glas-designeren Frederik Bagger, søn af den kendte designer Erik Bagger.

Han skal nemlig giftes med Julie Elisabeth Schulin, kæresten gennem de sidste par år, afslører han på sin instagram-profil.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for Mariia Hirse

Billedet af parret, hvor Julie stolt viser sin store forlovelsesring frem, er ledsaget af teksten: "SHE SAID YES", efterfulgt af rosenrøde hashtags som: "#husbandandwifetobe, #familybagger, #frederikbagger" og endelig "#juliebaggersoon"

SHE SAID YES ❤️?? #husbandandwifetobe #familybagger #frederikbagger #juliebaggersoon #owndesign #tiffanyandcomade

A post shared by FREDERIK BAGGER (@frederikbaggerdk) on

Frederik Bagger har tidligere fortalt til 'ALT for damerne', at han faldt pladask for Julie, da han mødte hende for første gang til et velgørenhedsarrangement for 2,5 år siden. Og nu kan parret, der også er kollegaer, se frem til at blive mand og kone.

Frederik Bagger har tidligere dannet par med sangerinden Medina, men det var altså Julie, der i sidste ende løb med hans hjerte.

LÆS OGSÅ: Blachman og Remee jubler over ny kollega: Sanne er en legende

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.