Løkkes kæmpe brandert: Slog sig selv ud

Den tidligere statsminister fik for meget snaps til et arrangement og fik blackout.

Danmarks tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, har aldrig lagt skjul på, at han godt kan lide en drink i festligt lag. Sådan var det også i hans yngre dage. I det nye afsnit af 'Talk Town' podcasten 'Lund & Løkke' afslører han, at han under et VU-arrangement i sine unge dage fik alt for meget snaps. Og festen sluttede brat, da han vendte tilbage fra et toiletbesøg. - Idet jeg sætter mig ned, læner jeg mig hårdt tilbage og slår mit baghoved ind i væggen, og så kan jeg ikke huske mere. Så sluttede den frokost, siger Lars Løkke Rasmussen i podcasten. LÆS OGSÅ: Opholdsforbud på Linses faste rute: Kun én ting er nederen for os hundeejere - Så du slår dig selv ud?, spørger hans medvært Anders Lund Madsen. - Fuldstændigt! Jeg kan huske, da jeg vågner, og jeg aner ikke, hvor jeg er. Jeg ligger og mærker efter på min krop og er grundlæggende i tvivl om, hvor jeg er, og hvem jeg er. Venstre-politikeren er vågnet op i en seng i et kulsort rum. Han famler efter en kontakt og får tændt lyset. Forenden af værelset er en dør. Han trykker dørhåndtaget ned og går ind. LÆS OGSÅ: Undrer du dig også? Mystik om Geggos graviditet - Så er jeg i en spisestue, og alt er hvidt. Det er hvide møbler, hvidt bord, hvide vægge, hvide chatoller, og helt ærligt, jeg lyver ikke, jeg tænker: Det her er her, hvor Sankt Peter han tager imod en. Om lidt så åbner de der dobbeltdøre derovre, og så kommer han ind Så galt gik det heldigvis ikke, og den unge Lars Løkke endte med at komme ud af det fremmede hus. Hele podcasten kan høres på 'Talk Town'. LÆS OGSÅ: Undrer du dig også? Mystik om Geggos graviditet