Leo trodsede lægens advarsel: Blind på det ene øje

Leo Nielsen må i dag leve med konsekvenserne af sin beslutning.

En ulykke kommer sjældent alene, og det har Leo fra den folkekære gruppe Trio Sussi & Leo måtte sande. En fatal ulykke i sommeren 2016, hvor Leo faldt ned af en stige i sin og Sussis autocamper, kostede ham ikke kun en brækket hofte, men også synet på det ene øje. - Jeg har tidligere døjet med grå stær på det venstre øje, men det generede mig ikke så meget. I forbindelse med min brækkede hofte, så skete der ret meget på en gang, og jeg var ret dårlig, bl.a. svigtede mine nyrer. Det betød, at da jeg så fik synsforstyrrelser på mit ene øje, og lægen på Kommunehospitalet i Aarhus sagde, at jeg skulle indlægges med det samme, så gad jeg ikke mere hospitalsvæsen, fortæller Leo Nielsen, 64, der nu må leve med konsekvenserne af sin beslutning. LÆS OGSÅ: Silas Holst får stor drøm opfyldt – Det viste sig så, at jeg havde fået nethindeløsning på øjet, og det skal opereres inden for få timer for at redde synet på øjet. Det fik jeg ikke gjort, og det kostede mig synet på mit venstre øje, som jeg er stort set blind på nu. Bl.a. kan jeg ikke se Sussi, når hun står til venstre for mig på scenen, så hun får nogle dask med harmonikaen indimellem, siger Leo grinende. LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsens guldrandede tjans: Reklamemillionær LÆS OGSÅ: Faber drukner i succes: Familien betaler prisen