Kronprinsen og Kaas hyggede: Fest og fadøl

Kronprinsen og Nikolaj Lie Kaas var i højt humør til Musik i Lejet.

For 14. gang blev Tisvildeleje gjort til centrum for fest og farver, da Musik i Lejet løb over stablen.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang siger fra: Min psyke er ikke til det

Blandt de humørfyldte festivalgæster var også kronprins Frederik, 55, der med en fadøl i hånden nød flere af koncerterne under den åbne himmel. En af dem så han i selskab med Nikolaj Lie Kaas, 50, torsdag aften, hvor de sammen lyttede til Phlake, og ifølge Lie Kaas har de to venner en god relation.

– Vi har det godt. Vi har et udmærket forhold, lød det fra skuespilleren, da HER&NU mødte ham på vej ind på festivalpladsen fredag aften for at høre Thomas Helmig.

LÆS OGSÅ: Fandt ikke kærligheden i 'Bachelorette': Sådan går det i dag

Under den solrige festival boede skuespilleren hos nogle venner, og det blev derfor til flere dage i de billedskønne omgivelser.

Også 17-årige prins Christian tog del i den muntre stemning. Selvom den royale familie bor sammen i et hus i gåafstand fra pladsen, så var prinsen ikke i selskab med sin far, men hyggede sig i stedet med nogle venner.

LÆS OGSÅ: Hugo Helmig hyldet på særlig dag