Kandis-Johnny trodsede lægerne: Gik på scenen med krykker

Til trods for at Kandis-Johnny blev opereret i knæet to dage før sin koncert i Ørumhallen, valgte han alligevel at optræde på scenen.

Normalt kommer Kandisforsangeren Johnny Hansen slentrende med sin guitar over skulderen, når han er på vej på scenen. I sidste uge i Ørumhallen, hvor Kandis underholdt en masse glade mennesker, kom Johnny gående i et noget mere adstadigt tempo. Og på krykker.

LÆS OGSÅ: Onlyfans-model truer med at afsløre nøgenbilleder af prins Harry

Han var netop blevet opereret i knæet to dage før koncerten. Skaden i knæet stammer helt tilbage fra hans deltagelse i 'Fangerne på fortet' i 2021, hvor han fik revet det forreste korsbånd over, og han har siden beskadiget sin menisk.

– Jeg har fået lavet en kikkertoperation, hvor noget af den ødelagte menisk, både indvendigt og udvendigt, er blevet slebet af, og noget er blevet fjernet. Og så fik jeg fjernet en flap i knæhasen. Under operationen så lægen, at brusken i knæet er så slidt, og under knæskallen er brusken faktisk helt væk, fortæller Johnny Hansen, 58.

LÆS OGSÅ: Cecilie Stenspil afslører tv-snyd i 'Badehotellet'

– Jeg mødte ind til operation klokken 07.45, og klokken 11.24 kunne jeg rejse mig fra stolen og tage hjem igen.
Kandis-Johnny.

– Men jeg har også spillet over 7.000 jobs på 35 år og har altid stået på mit højre ben, jeg bruger det venstre til at trykke på pedalerne. Og så har jeg jo taget på en masse skiferier og løbet en masse i skoven, så mit knæ er slidt, så det ender nok med et nyt knæ på et tidspunkt.

Johnny var ikke i tvivl om, at han skulle spille med Kandis for de handicappede i Ørum.

LÆS OGSÅ: Casanova smuglet ind til hemmelige optagelser

– Vi skulle faktisk have spillet et job i går, men det har jeg fået udsat. Her må jeg så sidde på en barstol og ladet være med at spille guitar. Jeg har slappet af hjemme i to dage uden at lave noget. Jeg får lidt smertestillende, men har ikke mærket noget i knæet. Op til operationen var der flere måneder, hvor jeg stort set ikke kunne løfte min egen vægt op ad trapper, uden at det gjorde mega ondt.

Johnny måtte bide tænderne sammen, da trappen op til scenen skulle forceres på krykker, men han tog det i stiv arm.
Der er genoptræning på programmet fra i næste uge. – Jeg fik at vide, at jeg skulle holde mig i ro i 14 dage. 'Det kan jeg næsten, men vi har koncert om to dage', måtte jeg sige til lægen efter operationen.

Afsted på ski

Lægen, der skulle operere Johnny, gloede noget ham, da Johnny afslørede, at han lige skulle nå en familieskiferie i Ischgl i Østrig inden operationen.

– Jeg elsker at komme på skiferie. Sommerferie er godt, men skiferie er et must. Jeg lovede lægen at passe på og ikke gøre noget dumt. Jeg købte en metalskinne, som holder knæet helt fast i begge sider, så jeg ikke ødelagde det mere, end det var i forvejen, og så tog jeg det stille og roligt.

Med knæet i orden igen glæder Johnny sig bare til at smide krykkerne og komme ud at gå en lang tur.

– Jeg kæmper for at holde vægten nede. Det er jo ikke en kur, men en livsstilsændring. Jeg går mange ture, og har både en fire, fem og syv kilometers rute. Jeg har tabt 14 kg, og for hvert kilo du taber, så mindsker du trykket på knæene med tre kilo, så det kan mærkes.

LÆS OGSÅ: 38 dage før tid: Maxine fra 'Landmand søger kærlighed' har født

Johnnys far, Bjørn Hansen, 80, var chauffør for sønnen. – Knæet er jo ikke noget, man lige kommer over, så jeg tilbød at køre Johnny. Jeg skulle ikke selv ud at spille i dag.