Julie Ølgaard mistede sin bror som 12-årig: Det smadrede mit hjerte
Som ganske ung opbyggede skuespilleren et skjold, der også har fået konsekvenser for hendes kærlighedsliv.
Julie R. Ølgaard har aldrig haft problemer, når det kommer til at tiltrække det modsatte køn.
Det fortæller skuespilleren i 24syv-podcasten '112 for knuste hjerter', hvor hun da også kan berette, at hun tidligere har haft tendens til at spænde ben for sig selv, hvad angår romantiske relationer.
LÆS OGSÅ: Smaskforelsket: Felix Smith er flyttet sammen med 20 år yngre kæreste
Og det er der en helt særlig, omend tragisk, grund til.
- Jeg mistede min storebror, da jeg var 12, og det tror jeg simpelthen ikke bare knuste mit hjerte, men smadrede det, fortæller hun i podcasten og tilføjer:
- Jeg satte mig ikke ned og snakkede med en masse mennesker om det. Jeg var bare sådan: Okay, det kan jeg overhovedet ikke håndtere. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Han var min klippe, han var mit forbillede, han var alt.
Julie, der på daværende tidspunkt gik ottende klasse, var tilbage i skole en uge efter, at storebroren mistede livet i en bilulykke, blot en måned før han ville være fyldt 18.
- Børn i den alder jo er vilde og siger, hvad de tænker. Der var folk, der var sådan: "Hvorfor går du ikke i sort, når du har mistet din storebror?" Og: "Hvis jeg mistede min storebror, så ville jeg begå selvmord", fortæller hun og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild på besøg hos paven: Mødte op i særligt tøj
- Sådan nogle vilde ting, hvor det er klart, at man så opbygger et skjold.
Den tragiske hændelse har da også påvirket skuespillerens kærlighedsliv. Det har betydet, at hun haft haft svært ved at lukke folk helt ind, hvorfor det selvsagt har været vanskeligt at opnå en helt dyb forelskelse i vedkommende.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: 'Bagedyst'-deltager genkendt af verdensstjerne
Samtidig fortæller hun om, hvordan hun i årevis havde for vane at skubbe folk væk, når det kom for tæt på - og selvom det selvsagt kan give knubs, når man får knust sit hjerte i en romantisk relation, så var det noget andet, der fyldte for hende.
- Jeg tror bare ikke, der er nogen, der har kunnet leve op til ham. Der var jo ikke nogen, der kunne betyde det, Rasmus betød, så derfor kunne det godt gøre ondt, men samtidigt havde jeg jo altid prøvet noget, der var værre, fordi jeg havde mistet ham, forklarer Julie Ølgaard.