Jonas og Anton Dahl Grue i fælles projekt: Broderlig bagedyst
Nu har brødrene slået sig sammen om en herlig bog, der giver perfekte opskrifter på boller med ost.
NikolajVraa
Siden de var børn, har brødrene Jonas, 31, og Anton Dahl Grue, 27, elsket at stå i køkkenet sammen og lave desserter.
Som uddannet konditor fra La Glace har Jonas vist sine talenter i ”I den søde juletid” på TV 2, mens Anton har medvirket i 'Den store bagedyst' på DR1.
Nu har de slået sig sammen om en herlig bog, der giver perfekte opskrifter på boller med ost.
– Vi har været tidligt oppe. For når man kun har en ovn, så tager det lidt tid at bage så mange boller, fortalte de ved præsentationen af 'Bolle med ost' på Gyldendal. Her var der fyldt med kendte ansigter fra både 'Bagedysten' og 'Bachelorette', som Jonas også har deltaget i.
– Vi ville lave en simpel bagebog med overskuelige opskrifter, så alle kan være med uden den store erfaring. Så der er ikke så meget med surdej og svære bageteknikker, lovede de dygtige brødre.