Ikke tid til vaccine: Nu er Sussi og Leo hårdt ramt af corona
Parret kunne ikke finde en ledig dato i kalenderen til en vaccination, og nu er de desværre begge testet positiv.
De trak den alligevel for længe, musikerduoen fra Saltum, Sussi & Leo, med at blive vaccineret mod corona, for nu er de begge ramt og isoleret på gården i Nordjylland.
LÆS OGSÅ: Blev kærester efter ‘Robinson’
- Vi blev testet positive i torsdags, efter vi følte os lidt sløje onsdag, og nu er vi så hjemme i isolation. Leo har det ikke ret godt, og jeg hoster og er ret træt, siger Sussi, 66, der ellers sammen med Leo havde planer om at blive vaccineret, når de skulle hjem og holde juleferie, i tilfælde af at de ville få bivirkninger af vaccinationen.
- Vi har haft så travlt med at spille, at vi ikke har haft tid til at blive vaccineret før nu. Vi skulle have spillet på Damhuskroen i aften (fredag, red.), men nu er det og de næste dages job aflyst, fortæller Sussi, der passer ekstra godt på Leo, som i forvejen stadig kæmper med eftervirkningerne af en brækket hofte og en byld i låret, og derfor ikke var på toppen i forvejen, da coronaen ramte dem.
LÆS OGSÅ: Elvira afslører: Det er slut
Selvom parret bor langt ude på landet i Saltum, så har de både Leos niece, Berit, og hendes søn Lukas, som køber ind til Sussi & Leo.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk er blevet far