Ihan Haydar bryder normen: Holder datteren hjemme
Den kendte trommeslager, Ihan Haydar, har takket nej til en vuggestueplads og vil hjemmepasse sin datter så længe, det er muligt.
Ihan Haydar er kendt for at fylde dansegulvene med rytmer som trommeslager i det populære band L.I.G.A., men siden november sidste år har hendes livsrytme ændret sig markant. Hun har nemlig sammen med sin mand, musikeren Esben Svane, 37, valgt at hjemmepasse datteren Ella, der fylder et år til november.
LÆS OGSÅ: Brødrene Millang gør op med stort tabu: Det er hårdt, og det er okay
- I november bliver hun et år, og det er simpelthen gået så stærkt. Hun er så sød, og jeg har næsten lyst til at spise hende hver dag, fortæller en tydeligt forelsket Ihan og fortsætter:
- Jeg har hende bare derhjemme og har lige sagt nej til en vuggestueplads, for jeg kan simpelthen ikke få nok af hende.
LÆS OGSÅ: Janni Ree melder Karsten Ree for overtrædelse af våbenloven
Beslutningen om at blive hjemme og passe Ella fuldtid har ikke været uden udfordringer, især når man, som Ihan, brænder for sit arbejde.
- Jeg synes, at jeg har meget ”mom-guilt”, når jeg arbejder. Men jeg brænder samtidig også for det, jeg laver, så jeg er ved at finde en balance mellem de to ting, forklarer hun.
Med en karriere, der kræver kreativitet og fleksibilitet, har Ihan fundet en
måde at jonglere moderskabet med musikken.
Artiklen fortsætter under videoen.
- Det er hårdt, men jeg er privilegeret, at jeg kan gå derhjemme og være sammen med hende, fordi jeg har et fleksibelt arbejde, hvor jeg selv kan ligge mine timer bedst muligt.
LÆS OGSÅ: Anette efter Franks kritik: Det er arrogant
Trommeslageren slår fast, at valget om hjemmepasning ikke blot er en personlig præference, men også en del af hendes kulturelle baggrund.
- I min kultur går man også meget mere hjemme, og har babyen meget mere hjemme. Jeg er også så heldig, at min mor hjælper meget til, og det er helt fantastisk, forklarer Ihan, der sammen med sin familie flygtede til Danmark fra Iran, da hun var ti år gammel.