Hvad skal der under juletræet? De kendtes juleønsker
Gummistøvler, oplevelser i massevis, søde børn og et godt helbred. HER&NU har spurgt en række kendte, hvad der står på deres ønskeliste i år.
Julemirakel
Sussi og Leo er ikke i tvivl om, hvad de ønsker sig.
– Mit allerstørste ønske er at få Leo til at gå. Jeg hjælper ham ved at sørge for, at han træner, spiser og drikker, fortæller Sussi, 67. Leo har både ødelagt hoften, brækket sin lårbensknogle og kæmper for at kunne gå igen.
LÆS OGSÅ: Familie fra Bryggen-par ramt af sygdom: Aflyser!
Ny telefon
Hr. Skæg med det borgerlige navn Mikkel Lomborg, 51, har to ønsker i år.
– Jeg ønsker mig en glad datter og en ny mobiltelefon. Jeg får sikkert ikke en ny telefon, men min gamle dur simpelthen ikke mere,lyder det.
LÆS OGSÅ: Geggo afslører svimlende husleje
Nej til nips
– Jeg siger altid, at jeg ønsker mig et godt helbred og et godt helbred til mine børn og mine nærmeste. Jeg ønsker mig ellers oplevelser sammen med min mand, mine børn og mine børnebørn. Jeg skal ikke have mere nips, griner Rosa Kildahl, 65.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche deler svær besked
Fred og kærlighed
– Jeg har nået en alder, hvor jeg har det, jeg skal bruge. Så jeg ønsker mig faktisk bare fred og kærlighed, lyder det fra Hadi Ka-koush, der er aktuel som nissen Skir i 'Tinka og Sjælens spejl'.
LÆS OGSÅ: WOW: Geggo afslører svimlende husleje
Største fan
Mia Lyhne, 51, ved præcis, hvad hun ønsker sig til jul.
– Jeg ønsker mig et dvd-sæt med Esben, griner skuespillerinden, der spiller overfor Esben Dalgaard i DR-julekalenderen 'Julehjertets hemmelighed'.
LÆS OGSÅ: WHAT: Sine må udskyde fertilitetsbehandling efter ‘Robinson’
Gode oplevelser
49-årige Inger Støjbergs ønskeliste er ikke kilometerlang.
– Jeg ønsker mig oplevelser med min familie og mine venner. Mange af os mangler jo ikke rigtig noget. Oplevelser behøver ikke at være noget helt vildt. Det kan godt bare være, at vi kører en tur en sommerdag.
SE VIDEOEN: Mai Manniche sælger sig selv på OnlyFans
Voksen- gaver
– Jeg er typen, som bliver ved med at være glad for gaver, især gaver der kan gemmes i mange år. Det er faktisk lidt svært nogle gange, fordi der er kommet så mange nevøer og niecer til i familien. Alle siger: ”Kan vi ikke bare nøjes med at give børnene gaver”, og det gider jeg virkelig ikke, smiler 45-årige Ditte Ylva Olsen.
LÆS OGSÅ: ‘Tinka’ blev mobbet: Jeg skilte mig ud
Ny taske
Julen i Lyngby nord for Aarhus bliver helt stille for 75-årige Richard Ragnvald og hustruen Vibeke.
- Vi har ikke vores barnebarn Jasmin i år, og min søster Jytte døde desværre i sommer, så det bliver bare en hyggelig jul med Vibber og mig. Vibber ønsker sig et par nye gummistøvler til at gå i haven i, og jeg ønsker mig en ny taske til personlige ting, til når jeg er ude at spille.