Genkendte du Lars Ranthes datter? Her har du set hende før
Det populære prisuddelingsshow er ikke det første tv-show, som 19-årige Rigmor Ranthe har medvirket i.
Torsdag den 1. september strømmede flere kendte danskere til Operaen i København, hvor årets 'Zulu Comedy Galla' blev afholdt og optaget, og i dag løb showet over skærmen i de danske stuer.
LÆS OGSÅ: Første kys i 'Gift ved første blik': Havde ikke gjort det ædru
I år var skuespiller Lars Ranthe vært for showet, og han fik hjælp og støtte af en helt særlig gæst i salen: Datteren Rigmor Ranthe, som optrådte i flere små sketches i løbet af showet.
Og hvis du synes, at du kunne genkende den unge skønhed, er det ikke så underligt.
Det er nemlig ikke første gang, at man ser kendisdatteren på tv.
LÆS OGSÅ: Efter hård kritik: Melvin afslører glædelige nyheder
Tilbage i 2018 medvirkede hun i den syvende sæson af 'Klovn'. Her spillede hun Frank og Mias ustyrlige teenagedatter.
- Jeg har altid elsket skuespil og gået til teater, siden jeg var ni, og så ringede min far, en dag jeg var i skole, og sagde, at der var en casting til 'Klovn', fortalte den dengang 14-årige Rigmor Ranthe til Berlinske.
LÆS OGSÅ: GALLERI: Se alle de kendte på den røde løber til ZULU Comedy Galla 2022
Selvom det var Lars Ranthe, som kom med forslaget, tog han sine forbehold, før datteren fik lov til at medvirke.
- Vi havde også samtaler om, hvad der skulle foregå i serien. For det er klart, når man ser nogle af deres film ('Klovn'-filmene red.), så er det et rimelig heftigt kvindesyn, som hverken jeg eller min hustru var særligt interesseret i, at vores datter skulle være en del af, forklarede han dengang til B.T.
LÆS OGSÅ: Årets komiker 2022 er kåret: Se konens hyldest her